Forside * Nyheder

Netflix: Flest ser med på TV, også børnene

-
Foto: Netflix

Netflix har løftet sløret for hvordan streamingtjenesten forbruges, hvilke enheder som benyttes mest.

Netflix gør en dyd ud af at indholdet kan ses på så mange forskellige enheder som muligt.

Om det er konsoller, smartphones, tablets, smart tv eller medieafspillere. Da vi besøgte Netflix forleden viste de os det rum hvor de aktivt tester Netflix stabilitet på over 700 mobile enheder (smartphones og tablets).

Annonce:

Se også: Recordere besøger Netflix: Kom med bag kulisserne

Men trods den store diversitet i mulige afspillere, så er der en god chance for at det i sidste ende ses på den store tv-skærm. Det viser de illustrationer som Netflix har lavet over forbruget, som magasinet recode har udsendt.

Hele 70% af Netflix-seeningen sker på et TV. Deres grafik (herunder) viser hvor tilmeldingerne til tjenesten sker sammenlignet med hvor selve seeningen ender når abonnementet er 6 måneder gammelt.

Mange Netflix-abonnenter (40%) starter godt nok ud med at se med via computer, men flytter så forbruget til den større tv-skærm senere, således at kun 15% ser fra computer når abonnementet har kørt i 6 måneder.

 

Sådan fordeler streamingen sig på enheder. Foto: Netflix via recode

 

Ind imellem kan man godt få den opfattelse at hele verden rykker på mobil og computer, og at tv-apparaterne er på vej i graven, men det gælder altså ikke for en streamingtjeneste som Netflix.

Hvad så med børnene, de bruger da mobile enheder, ikke? – Nej, børneindholdet er faktisk noget af det som konsumeres allermindst på en mobil enhed (tablet og smartphone).

Af Netflix børneudsendelser ses mere end 3 ud af 4 programmer på et TV.

 

Sådan fordeler indholdet sig på valg af streaming enhed. Foto: Netflix via recode

 

Se også

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.