Forside * Nyheder

Huawei P20 Pro bejler til titlen som ny Android-konge

Huawei P20 Pro i farven Twilight

Med hele 3 linser til det primære kamera og avanceret software bag, der er Huawei P20 Pro en bejler til titlen som den nye kamera-konge.

Ny P20-serie fra Huawei tager mobil-fotograferingen til nye højder, og topmodellen P20 Pro er verdens første smartphone-kamera med hele tre linser.

Begge smartphones går forrest inden for AI og bruger den kunstige intelligens aktivt til at levere en helt ny kameraoplevelse.

Annonce:

“Med sit banebrydende kamera med tre linser, kunstig intelligens og levende farver er den nye Huawei P20 Pro designet til at indkapsle skønhed og lys. Huawei P20 og Huawei P20 Pro giver for alvor brugerne mulighed for at fotografere og dele smukke øjeblikke fra deres liv”, fortæller Richard Yu, Chief Executive Officer, Huawei Consumer Business Group.

 

Huaweis P20-serie blev præsenteret i Paris, hvor recordere.dk også var tilstede

 

Tredobbelt kamera og Hybrid Zoom

Huawei P20 Pro byder på tre Leica-linser, der giver billeder med det højeste antal pixels på markedet. De tre kameraer er hhv. en 40MP RGB-sensor, en 20MP monokrom-sensor og en 8MP sensor med telefoto-linse.

P20 Pro indeholder samtidig en ny linse, der kaldes Leica VARIO-SUMMILUX, der har tre gange optisk zoom og kan fotografere billeder med en vidde helt op til fem gange Hybrid Zoom.

Derudover kan kameraet fotografere særligt sensitive billeder med en 1/1,7-tommer sensor, som kan tage knivskarpe billeder i dårlige lysforhold.

Lillebror Huawei P20 bygger på sine forgængere med et dual-kamera, der består af en 12MP sensor og en 20MP monokrom-sensor, der samlet giver mulighed for at tage gode billeder i dårligt lys.

Begge modeller er desuden udstyret med et 24MP selfie-kamera med kunstig intelligens, der både giver mulighed for 3D portræt-lys og AI-forskønnelse. Resultatet er ifølge Huawei selfies med optimeret lys, skarpe detaljer og realistiske 3D-forbedringer.

 

Huawei P20

 

 

Kunstig intelligens opgraderer kameraet

I Huawei P20-serien spiller Kirin 970-processoren og den dedikerede Neural Network Processing Unit (NPU) en stor rolle, når der skal fotograferes.

Kunstig intelligens giver mulighed for at identificere og adskille objekter og omgivelser, som den bruger til at indstille kameraet optimalt. En helt ny funktion er 4D-fokus, hvor kameraet kan identificere objekter i bevægelse og stille skarpt på dem.

Begge modeller i P20-serien er ydermere blevet forsynet med en teknologi kaldet Huawei AIS (AI Image Stabilization), som stabiliserer håndholdte fotos og resulterer i skarpe billeder uden brug af stativ.

Se også: De første billeder vi har taget med Huawei P20 Pro

 

Huawei: Kamera godt i lavt lys

 

Lysinspireret design

Indefra og ud er de to nye modeller designet med udgangspunkt i lys.

Eksempelvis kommer P20 Pro i en ny farve, Twilight, hvor flere lag af NVMC-optisk belægning ligger under glasset på bagsiden, så der skabes en helt unik refleksion af lys.

De nye smartphones kommer i farverne:

  • P20: Black, Midnight Blue og Pink Gold
  • P20 Pro: Twilight, Black og Midnight Blue

Samtidig er begge modeller udstyret med FullView Display (5,8 tommer for Huawei P20 og 6,1 tommer for Huawei P20 Pro). Skærmen har en ultratynd kant, som glider over i runde kanter for et behageligt greb.

 

Huawei P20

 

Kunstig intelligens betyder nye muligheder

P20-serien får sin kraft fra Kirin 970 med EMUI 8.1, der ifølge Huawei hjælper til en god performance og brugeroplevelse.

EMUI 8.1 inkluderer bl.a. Huawei Share 2.0, så man nemt kan dele filer mellem Huawei telefoner, PC’er og Macs. Der bliver samtidig mulighed for at tilslutte sig en storskærm trådløst samt at køre to devices side om side med en ny splitfunktion.

Huawei P20 Pro er udstyret med et 4000 mAh-batteri, mens Huawei P20 har et 3400 mAh-batteri. Begge med hurtig opladning.

 

 

Tre nyheder for lyd-entusiasterne

Sammen med den nye P20-serie har Huawei lanceret tre slags lyd-accessories. Den ene er Huawei FreeBuds, som er Huaweis første trådløse høretelefoner i stereo.

Den anden er Huawei Active Noise Canceling Earphones 3, som er høretelefoner, der giver en høj lydoplevelse med tre forskellige ANC-modeller og Hi-Res lyd.

Den sidste lyd-nyhed er Huawei DAC Headphone Amplifier, som er en chip der afkoder 384 kHz, 32-bit ukomprimeret lyd.

 

Bedste mobil-kameraer på markedet. Foto: recordere.dk
Bedste 10x zoom? Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk
Avanceret kamera. Foto: Recordere.dk
Største CCD. Foto: Recordere.dk
Bedste følsomhed. Foto: Recordere.dk

 

Pris og tilgængelighed

  • Huawei P20 koster kr. 4.799,-
  • Huawei P20 Pro koster kr. 6.299,-

Telefonerne kommer i de danske butikker d. 16. april og kan allerede nu forudbestilles hos udvalgte teleselskaber og forhandlere.

 

Specifikationer

Specifikationerne kan ses her.

 

Se også

Stort galleri: Billeder vi har taget med Huawei P20 Pro

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.