Træt af at “vende plader” i en app? Vil du hellere tilbage til det fysiske valg, men uden at slippe den nye digitale tidsalder? Så er en RFID-jukebox måske lige dig.
Savner du at bladre igennem pladesamlingen, men savner du ikke de fysiske plader og CD’er, og vil du gerne beholde det digitale multirum musiksystem, så er en RFID-jukebox måske lige noget for dig.
Små kort i kreditkortstørrelse repræsenterer hvert et musiknummer, og så kan playlisten tankes op ved at scanne kortene, et for et.
Inde i kortene sidder en RFID-chip. En trådløs ‘kortlæser’ scanner kortet, og nummeret begynder at spille på husets højttalere.
I dette projekt har opfinderen bag brugt en RFID-læser sammen med en lille Raspberry Pi. Hans musiksystem er baseret på Chromecast-højttalere og Google Home. Google Assistant kører på en anden server, eller en anden Raspberry Pi 3.
Hvis det kunne være et sjovt gør-det-selv-projekt så har bruger hoveeman lagt en liste med links op på GitHub.
Se videoen af hvordan det virker herunder.