BFE: Et skridt nærmere afgift på Netflix

De politiske ønsker om at presse udenlandske streamingtjenester som Netflix og HBO Nordic til at bidrage til dansk indholdsproduktion er kommet et godt skridt nærmere realisering efter en høring i Folketingets Kulturudvalg.

På høringen fastslog professor Thomas Riis, at der ikke er behov for ny EU-lovgivning, før Folketinget kan vælge at indføre en særlig afgift eller skat på udenlandske streamingtjenesters omsætning på det hjemlige marked. Han deltog i høringen som formand for det udvalg, som kort før jul kom med en række forslag til, hvordan man kan sikre fremtidig finansiering af dansk indhold.

”Det er vores vurdering at det kan lade sig gøre med den nuværende lovgivning,” sagde Thomas Riis på et spørgsmål fra Mogens Jensen (S), om Danmark ligesom Frankrig kan ’gå enegang’ og indføre en afgift.

Penge fra internationale aktører er et element i netop Socialdemokratiets udspil til et nyt medieforlig, ’En stærk stemme i en global medieverden’, som nu er offentliggjort. Udspillet beskriver ti punkter (kaldet ’principper’) som partiets udgangspunkt for et medieforlig, og punkt nummer tre handler bl.a. om, at Netflix, HBO Nordic, Amazon m.fl. skal bidrage til finansiering af dansk indhold.

’Det kommende medieforlig skal sikre, at internationale aktører, der opererer i Danmark, også bidrager økonomisk til dansk indholdsproduktion,’ hedder det i oplægget.

Regeringens støtteparti, DF, har luftet lignende tanker, og da samme signaler har lydt fra Venstres medieordfører Brit Bager, står det efterhånden klart, at der kommer en eller anden form for afgiftsinstrument i et kommende forlig.

Der synes også at være enighed om, at provenuet fra en afgift skal indgå i en pulje til finansiering af dansk indholdsproduktion, som både danske og udenlandske aktører kan søge støtte fra. Mogens Jensen siger, at målet med en afgift for Socialdemokratiet er at skabe et incitament for udenlandske tjenester til at investere i dansk indhold.

”Jeg ser det som en vej til at skabe mere lige vilkår mellem de hjemlige og de udenlandske aktører,” siger han.

Ifølge den såkaldte finansieringsrapport fra Kulturministeriet bidrager tv-distributørerne med omkring 4,6 mia. kr. årligt til dansk indholdsproduktion i form af betaling til hhv. tv-stationer og rettighedshavere. Det er væsentligt mere, end staten yder i form af licens til bl.a. DR og de regionale tv-stationer. Men ifølge rapporten risikerer de kommercielle aktørers bidrag at falde med helt op mod 900 mio. kr. frem mod 2025 bl.a. som konsekvens af faldende rettighedsbetaling og færre seere på traditionelt flow-tv.

Tv-distributørerne har efterlyst en revision af rettighedsområdet, og bl.a. foreslået at flytte al rettighedsbetaling til broadcasterne for at sikre ensartet rettighedsbetaling, uanset hvordan tv-indhold bliver distribueret. Mogens Jensen afviser at røre ved det nuværende system for rettighedsbetaling.

”Grundlæggende mener jeg, at der er gode vilkår for det kommercielle marked i Danmark, men der er også behov for, at vi i et kommende forlig sikrer et godt samspil mellem de private og de licensfinansierede aktører, f.eks. gennem et teknologisamarbejde. Det væsentligste for os er at sikre, at det er muligt at tjene penge på at producere dansk indhold, og vores udgangspunkt er, at det skal ske med en aftalelicens,” siger han.

Aftalelicens er det princip, som anvendes i dag, hvor f.eks. Copydan på vegne af rettighedshaverne giver en tv-distributør licens til at sælge og distribuere tv-kanaler mod betaling. Copydan sørger så for at fordele betalingen til rettighedshaverne.

Det socialdemokratiske udspil til medieforlig beskæftiger sig generelt ikke ret meget med forholdene på det kommercielle tv-marked. Ud af de ti ’principper’ er det således kun punkt 3, der berører emnet med ønsket om at pålægge de udenlandske aktører at bidrage til dansk indholdsproduktion. De øvrige ni punkter handler hovedsaligt om DR, public service og ejerskabet af TV 2.