Forside * Featured

Apples nye streamingtjeneste tager først fart om et år

-

Vi har hørt om Apples storsatsning på eksklusivt indhold længe nu.

Firmaet har sat mere end seks milliarder kroner af til produktion af originalt indhold. Men vi skal stadig væbne os med en del tålmodighed. Projektet kommer først rigtigt ud til brugerne til marts næste år.

Annonce:

The New York Times skriver, at satsningen ser ud til at blive lanceret for alvor et sted mellem marts og sommermånederne 2019. Det er her, vi kommer til at se de første afsnit af serier som Steven Spielbergs genoplivede ’Amazing Stories’ og den nye rum-serie fra Ronald Moore, der også stod bag den nyeste version af ’Battlestar Galactica’.

Apple har også købt en komedieserie med Jennifer Aniston og Reese Witherspoon, der går bag kulisserne på et amerikansk morgen-tv-show, og der skulle også være en serie på vej med Octavia Spencer og Kristen Wiig. Der er også projekter på vej fra M. Night Shyamalan og Damien Chazellae, der instruerede musicalen ’La La Land’.

I alt har Apple købt 12 projekter siden oktober, skriver The New York Times. Tre af dem er piloter, mens ni allerede er blevet godkendt til at gå i produktion med en hel sæson.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.