Forside * Featured

Sådan vil Sonos konkurrere med Apples HomePod

-

Smarthøjttaleren HomePod lander i butikkerne i de første lande i den kommende uge, og med den følger senere multirum musik med Airplay 2. Sådan vil Sonos stå imod konkurrencen.

Markedet for smarthøjttalere er i vækst og snart sendes Apples Siri ind i et marked der lige nu domineres af Amazons Alexa efterfulgt af Googles Assistant.

Annonce:

Det sker når Apples HomePod sendes på markedet i den kommende uge. Det er en smarthøjttaler med Siri indbygget.

Med HomePod har Apple valgt at fokusere på lydgengivelsen, bl.a. med en aktiv rumkorrektion. Første af sin slags i en lille smarthøjttaler, og så er den forberedt til multirum musik via Airplay 2, når den engang udkommer.

Sonos, der selv er på markedet med smarthøjttaleren Sonos One, får dermed konkurrence på flere fronter.

 

Sonos CEO Patrick Spence. Foto: recordere.dk

 

Patrick Spence, CEO hos Sonos, blev interviewet til den amerikanske podcast-serie ‘Too Embarrassed to Ask’ (For flov over at spørge) som magasinet ReCode udgiver.

Han indleder svaret ved at se tilbage på de 16 år Sonos har været i markedet.

“Da vi startede var der mange som sagde at vi aldrig ville kunne konkurrere med Sony og Bose, der var de store på lyd dengang”, fortæller Patrick Spence, og fortsætter:

“Og her er vi. Jeg jokede med teamet, at belønningen for at have disruptet markedet de seneste 10 år, er at få lov at konkurrere med Apple, Google og Amazon”.

Han er ikke bekymret for at Sonos-brugerne flygter over til konkurrenterne, for Sonos får et stærkt kort på hånden, når smarthøjttaleren Sonos One er udbygget til at håndtere flere taleassistenter.

Lige nu understøtter Sonos Alexa, men det er planen at understøtte flere, så Sonos-brugerne selv kan vælge hvilken assistent de vil have til at styre hjemmet, inklusiv Sonos-musikken, og hjælpe med at besvare spørgmål.

Han betragter taleassistenterne ligesom musiktjenesterne. Hvorfor nøjes med at understøtte en tjeneste, når der er mulighed for at understøtte flere.

“Vi ved, at i hjemmet benyttes forskellige musiktjenester. Min ægtefælle benytter en anden end jeg gør, og mine børn bruger en tredje. Med taletjenester ser jeg det udvikle sig på samme måde”, fortæller Patrick Spence, og slutter:

“Jeg gik til dem alle og sagde: Vi planlægger at gøre det ligesom vi har lavet musik tjenester. Vi skal have flere taletjenester, fordi vi mener, at det er det rigtige for kunden”.

Han kom dog ikke ind på hvornår Sonos er klar med flere taleassistenter på Sonos One.

Se også: Test af smarthøjttaleren Sonos One

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.