Forside * Featured

iPhone X redder Apples indtjening – men salget falder stadig

-

Apple har fremlagt deres kvartalsregnskab for julekvartalet. Og det er både en skuffelse og en glædelig overraskelse for firmaet.

Der er ingen vej uden om det – interessen for iPhone er dalende. For første gang nogensinde har Apple solgt færre iPhones i et julekvartal end i det samme kvartal 12 måneder tidligere. Det plejer at være det bedste kvartal for Apples smartphone-salg, men 2017 var en skuffelse. Der blev solgt 77,3 millioner iPhones mod 78,3 millioner året før

Annonce:

Alligevel lykkedes det Apple at hæve både omsætningen på iPhone og på salget helt generelt med 13 procent. Hvordan kan nu det hænge sammen?`

For det første var iPhone X ikke det store flop, som visse analytikere havde forventet. Der blev muligvis ikke solgt så mange som nogle havde forventet, men Tim Cook sagde ved regnskabsfremlæggelsen, at den havde været topsælgeren blandt iPhones hver uge, siden den kom på gaden.

Og fordi den er så dyr, og Apple angiveligt har en stor profit på den, hev den alligevel iPhone-omsætningen op med 13 procent.

Det var naturligvis med til at løfte hele salgsomsætningen. Medvirkende til dette var også Apples salg af ’Andet’, som er deres tilbehørskategori, der voksede hele 70 procent. Det er her, alt fra Apple TV over AirPods til Apple Watch hører hjemme.

Salget af Macs og iPads var samlet set stillestående, eftersom Mac-salget gik lidt ned og iPad-salget gik lidt op.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.