Forside * Fokus

Fullrate klar med app til at måle dit trådløse netværk

-

Fullrate har under radaren frigivet en ny app, hvor du let kan måle kvaliteten af dit trådløse netværk. App’en hedder 100% WiFi.

På fredag lancerer Fullrate officielt deres nye app “100% WiFi” til Android og iOS. App’en kan bruges til at måle kvaliteten af dit trådløse netværk.

App’en er meget simpel og let at bruge. Stil dig en meter fra din router eller trådløse accesspoint, og brug det som referencemåling.

Annonce:

Referencemålingen er 100% (Deraf app-navnet 100% WiFi), og så kan du bevæge dig rundt i din bolig og måle dit trådløse netværk.

”Vi vil gerne hjælpe alle danskere med at få det bedste ud af deres WiFi – uanset om de er kunde hos os eller ej. Alt for mange af os udnytter ikke den bredbåndsforbindelse, vi har købt godt nok, fordi vi ikke er bevidste om, hvordan vi bedst optimerer WiFi-forbindelsen i netop vores bolig. Med 100% WiFi-appen kan man tjekke den aktuelle WiFi-status i alle husets rum, sammenligne med tidligere målinger og få tips til, hvordan man forbedrer WiFi-oplevelsen derhjemme,” fortæller Lars Asger Petersen, adm. direktør i Fullrate til recordere.dk

Recordere.dk har testet app’en, og syntes den giver et godt billede af, hvordan dit trådløse netværk dækker dit hjem. Idéen er god og er så let at bruge, at selv ikke tekniske brugere kan forstå om signalet er godt nok.

”Vi kan jo se på kaldene til vores egen supportlinje, at rigtig mange af vores kunder bøvler med en WiFi-forbindelse, der ikke dækker hele huset eller ikke har fået placeret routeren korrekt. Med denne app vil vi gerne give danskerne et let redskab til at tjekke WiFi-forbindelsen hjemme og samtidig klæde dem på med gode råd, så de selv kan løse deres udfordringer. Hermed håber vi, at mange flere af os bliver bevidste om, at en god WiFi-forbindelse i høj grad også handler om udstyret hjemme i stuen og ikke udelukkende den forbindelse, der kommer ud af stikket.”, fortsætter Lars Asger Petersen.

 

Virker for alle

App’en kræver ikke du er Fullrate kunde, men virker for alle. Ifølge Fullrate udnytter 1/3 af deres kunder ikke deres trådløse netværk optimalt. Det er de problemer man ønsker at løse med den nye app.

 

Screenshots fra app’en 100% WiFi

Egenudviklet app

Det er Fullrates egne app-udviklere der har udviklet app’en i samarbejde med Steen Gabers Enevoldsen, der er netværkschef hos Fullrate.

App’en har en stor tip sektion, hvor man kan få information om hvordan man kan løse sine problemer, hvis man har det.

Sektionen giver f.eks. tips hvis man gemmer sin router i skabet, under sofaen og lignende.

Selvom det først er fredag at app’en lanceres kan den allerede nu hentes fra både Google Play og Apple AppStore. Du skal blot søge efter 100% WiFi, og hente app’en som er gratis.

 

5 gode råd til et bedre WiFi

  • Stil routeren det rigtige sted
    Sørg for at routeren står centralt i boligen og så langt fra forstyrrende elementer som muligt.
  • Skift WiFi-frekvens
    Hvis dit WiFi-signal er ustabilt ved kort afstand til routeren, kan du skifte WiFi-frekvens fra 2.4 GHz til 5 GHz. Eller omvendt.
  • Overvej en WiFi-forlænger
    Hvis dit signal ikke når ud i alle husets hjørner, kan du forlænge dit WiFi-signal med en forlænger.
  • Brug kabel og Access Point
    Mange boliger er i flere etager og har gulvvarme eller anden form for isolering, der kan blokere WiFi-signalet. Ved at trække et kabel fra routeren til et Access Point, bliver der oprettet endnu et WiFi-signal (en form for antenne) i huset.
  • Opgrader din router
    Oplever du mange udfald på din router, kan du kontakte din internetudbyder og spørge, om en ny firmware til routeren er tilgængelig. Det er vigtigt, at firmwaren altid er opdateret.
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.