Forside * Nyheder

LTE-udgave af Nokia 3310 kan være på vej

-

Den måske største ulempe ved Nokias relancering af den legendariske 3310 var dens langsomme dataforbindelse.

Til at starte med kørte den kun med 2.5G, så hvis man ville gå nettet via dens indbyggede webbrowser, gik det meget langsomt. Og webbrowseren var den eneste adgang til f.eks. Facebook eller Instagram.

Annonce:

Nokia gjorde dog allerede noget ved sagen i efteråret, hvor de opgraderede 3310 til 3G og samtidig smed en Facebook- og en Twitter-app ombord. Men nu ser det ud som om, der er en 4G-udgave på vej.

HMD Global, der laver Nokia-telefonerne, har fået godkendt en udgave med LTE i Kina. Den har et OS fra den kinesiske e-handelsgigant AliBaba ombord og kører specifikt på to af de mere populære 4G-netværk derovre.

Men det betyder naturligvis, at det KAN lade sig gøre at smide 4G-telefoni i en 3310, så måske kommer vi også til at se en version, der understøtter euroæiske LTE-netværk i 2018.

Det kan dog gå ud over batterilevetiden. Da 3310 fik et 3G-modem ombord røg taletiden ned fra 22 timer til 6 timer. Den havde dog stadig en standby-levetid på 25 dage. Dage, ikke timer.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.