Forside * Nyheder

LG: Robotterne kommer

-
CLOi fra LG (foto: recordere.dk)

LG’s pressekonference på CES 2018 i Las Vegas handlede mere om AI og robotter end om nye produkter. Trenden er at alt din forbrugerelektronik er bliver forbundet, og ThinQ fra LG sammen med Google Assistant bliver bliver måden LG’s produkter bliver forbundet.

I år er trenden på CES, at man ikke taler så meget om bedre billede og nye modeller, men hellere vil tale om hvordan ens hjem bliver forbundet.

LG’s pressekonference på CES handlede mere om ThinQ AI, end om LG’s nye OLED og LED TV. Det handlede om hvordan dine elektronikvarer bliver klogere jo mere du bruger dem, og hvordan du kan blive orienteret fra dit køleskab på vejen hjem fra arbejde, om det er nødvendigt at gøre et stop for at handle ind.

Annonce:

 

 

David VanderWall, marketingdirektør for LG USA taler med CLOi

Robotten CLOi gad ikke lege med

En stor anlagt præsentation af hvordan man kunne tale med LG’s taleassistent CLOi gik helt galt, og efter at have budt David VanderWall der er marketingdirektør for LG USA velkommen, gik CLOi i sort, og resten af præsentationen var ikke styret af AI, men mere af en frustreret marketingdirektør.

Til gengæld gik Google Assistant demoen som er en ny del af LG’s TV meget bedre. Det skal dog siges, at det kun er USA der får Google Assistant til at starte med. Men mon ikke det finder vej til de europæiske modeller i år?

 

En kort video, der viser nogle af de AI / Robot nyheder som LG viste på CES pressekonference (Video: recordere.dk)

Men det sagt, er det smart at fremtidens køleskab viser dig hvad du kan lave af retter, og selv starter ovnen og sætter den på den rigtige temperatur, så du blot skal koncentrere dig om at finde ingredienserne i køleskabet, og så blande dem i de rigtige måleforhold.

 

LG klar med endnu flere robotter

LG har det seneste år arbejdet sammen med Koreas største internationale lufthavn, der hedder Incheon International Airport. Der har en håndfuld robotter kørt rundt og hjulpet passagerer på vej til de rigtige gates og flyskift.

I år er LG klar med tre nye servicerobotter, der henholdsvis kan bringe dig dagens avis eller morgenmad, kører din kuffert rundt i lufthavnen, eller være din intelligente indkøbsvogn, selvom den stadig var afhængig af stregkoder.

Så uanset om man kan lide det eller ej, så satser LG på at robotterne kommer.

Følg CES i Las Vegas på recordere.dk
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.