Opdateret med modeller (nederst)
På LG pressekonference afslørede de flere detaljer om 2018-modellerne indenfor OLED.
Selvom der var rygtet et 88″ 8K OLED TV på vej så blev LGs pressekonference her på CES-udstillingen mere “business as usual”, men mere fokus på AI (kunstig intelligens) i år.
Modelserierne for LG 2018 OLED følger sidste års serier. Dvs. der kommer W8 som er Wallpaper TV, efterfulgt af serierne E8, G8, C8 og B8.
Størrelsesmæssigt fordeler de sig også i år mellem 55″, 65″ og op til 77″.
Det ny LG A9 (Alpha 9) chipset er blevet 35% hurtigere på CPU, 35% hurtigere på GPU (grafik) og med 50% mere memory. Den prisbillige B serie vil dog ikke få A9 men A7 chipset.
Det sikrer endnu hurtigere og bedre billedprocessering sammenlignet med 2017-modellerne, og de fortalte at det bl.a. forbedrer farvegengivelsen og billedgengivelse.
![](http://www.recordere.dk/wp-content/uploads/2018/01/IMG_0183.jpg)
![](http://www.recordere.dk/wp-content/uploads/2018/01/IMG_0184.jpg)
Bl.a. er elektronikken i de nye OLED TV i stand til at isolere objekter i billederne, for differentieret bearbejdning af elementerne i billedet.
Her viste de et eksempel med en solsikke på en mark, hvor blomsten i front fik et løft på farver og skarphed, uden at baggrunden blev berørt.
![](http://www.recordere.dk/wp-content/uploads/2018/01/IMG_0186.jpg)
![](http://www.recordere.dk/wp-content/uploads/2018/01/IMG_0187.jpg)
Hvad farvegengivelsen angår så er den tabel som farverne matches op imod (lookup table) blevet stærkt forbedret i 2018-modellerne.
Nu med 731% flere punker i farvepaletten, sammenlignet med sidste års OLED TV fra LG.
35.937 punker i 2018-modellerne sammenlignet med 4.913 punker i 2017-modelerne.
![](http://www.recordere.dk/wp-content/uploads/2018/01/IMG_0189.jpg)
En anden nyhed i 2018-modellerne er at der nu er understøttese for HFR – High Frame Rate.
Så disse TV klarer nu 120 Hz videomodes.
![](http://www.recordere.dk/wp-content/uploads/2018/01/IMG_0191.jpg)
På HDR-siden har LG hidtil være foran med deres understøttelse af såvel HDR10 som Dolby Vision.
I år savnes dog at de allerede nu var hoppet på HDR10+, den nye åbne standard for dynamisk HDR som Samsung og Panasonic står bag.
![](http://www.recordere.dk/wp-content/uploads/2018/01/IMG_0193.jpg)
På lydsiden der kommer alle 2018 OLED TV fra LG med indbygget dekoder for Dolby Atmos.
![](http://www.recordere.dk/wp-content/uploads/2018/01/IMG_0198.jpg)
![](http://www.recordere.dk/wp-content/uploads/2018/01/IMG_0200.jpg)
![](http://www.recordere.dk/wp-content/uploads/2018/01/IMG_0203.jpg)
2018 modeller
Disse 2018 LG OLED-modeller kommer til Danmark:
- 55 B8
- 65 B8
- 55 C8
- 65 C8
- 77 C8
- 55 E8
- 65 E8
- 65 W8
- 77 W8
G8-serien med indbygget soundbase i foden kommer ikke til Norden.
Pris og tilgængelighed
Priser og tilgængelighed er ikke tilgængelig endnu.
Artiklen opdateres efterhånden som vi ved mere.
Galleri – 77″ LG OLED W8 (Wallpaper)
Galleri – 65″ LG OLED E8
Galleri 65″ LG G8 OLED
G8 har indbygget soundbar i foden.
- TEST: JBL Tune 220TWS trådløse in-ear hovedtelefoner
- Det så vi også på CES – tendenser og pudsigheder
- Hvad har OnePlus i ærmet til på mandag?
- Lås cyklen op med dit fingeraftryk
- Nu kan AirPods også få skum-ørepropper på (hands-on)
- Nu skal din grill også være smart
- VIDEO: Sådan virker Samsung Object Tracking Sound og Q-Symphony
- Panasonic introducerer nyt design til VR-briller
- Hands-on: Mobvois nye øretelefoner kan modtage telefonopkald med et nik
- Vuzix’ nyeste AR-briller viser vejen mod fremtiden (hands-on)