Forside * Featured

Er iPhone X en succes eller en fiasko?

-

Analytikerne er rygende uenige om, hvorvidt iPhone X har været en succes eller en skuffelse, rent salgsmæssigt.

For få dage siden meddelte den velrespekterede Apple-analytiker Ming-Chi Kuo fra KGI Analytics, at han forventede et iPhone X-salg i kalenderårets andet kvartal, der var så lavt, at Apple muligvis ville slå telefonen ihjel til sommer og ikke lade den fortsætte som en billigere telefon i sortimentet, som de plejer.

Annonce:

Consumer Intelligence Research Partners kom ligeledes ud med en rapport, der viste, at iPhone X udgjorde 20 procent af det samlede iPhone-salg i sidste kvartal, hvilket betyder, at den er solgt i væsentligt færre eksemplarer end iPhone 8 og ældre iPhone-modeller, men den har dog solgt bedre end iPhone 8+.

Men på den anden side skriver Ryan Reith fra analysefirmaet IDC på Twitter, at han forventer at se nogle virkelig stærke tal fra Apple, når de fremlægger deres kvartals-regnskab fra fjerde kvartal af 2017, der er det første kvartal i Apples regnskabsår.

Han skriver samtidigt, at iPhone X ligger i ”den høje ende” af, hvad der normalt for branchen.

Apple fremlægger deres kvartalsregnskab 1. februar, så der finder vi nok ud af, om iPhone X har skuffet eller levet op til forventningerne.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.