Forside * Nyheder

Google vil lade smartphone-skærme virke som højttalere

-

Sidste år på CES blev der vist en teknologi frem, der potentielt kunne gøre tv-højttalere unødvendige.

Annonce:

I stedet kunne skærmpanelet vibrere tilstrækkeligt til at skærmen fungerede som en højttaler.

Den samme type teknologi kan dog også bruges på smartphones. Det har det lille, britiske firma Redux i hvert fald arbejdet med i noget tid. Nu er de så blevet købt af Google.

Det er ikke blevet afsløret, hvor meget, tech-giganten har betalt for Redux, men overtagelsen begyndte tilsyneladende allerede helt tilbage i august, men alligevel er det først nu, Bloomberg har fået nys om handelen.

Med købet af Redux har Google føjet endnu mere hardware-kapacitet til sin mobildivision, efter de også har overtaget den del af HTCs udviklingsafdeling, der stod for at lave Pixel-telefonerne.

Så måske kan vi til efteråret få en Pixel 3 at se, hvor skærmen altså også agerer højttaler og der ikke er nogle højttalere i bunden eller toppen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.