Forside * Nyheder

Google Assistant indtager CES i stor stil

-
Foto: Nathan Ingraham/Engadget

Sidste års CES-messe var domineret af Amazons Alexa-assistent.

De Echo-højttalere, som Alexa normalt bor i, var ikke officielt udstillet på messen, men Alexa var alligevel over det hele, i enheder til det smarte hjem, smartphones, tv og intelligente højttalere fra andre producenter.

Annonce:

I år ser det ud som om, Google vil forsøge at gøre Alexa kunsten efter med Google Assistant. Der har allerede været en del annonceringer og rygter om nye produkter på CES, der kommer til at have Google Assistant omb­ord.

Men hvis man skulle være i tvivl om Googles fremstød for Assistant på CES, så kan man bare kigge på det faktum, at Google har købt annonceplads på Las Vegas’ monorail-tog. Toget kører mellem en række hoteller på the Las Vegas Strip og bl.a. Las Vegas Convention Center, der huser hovedparten af CES-messen.

Det betyder, at langt de fleste indkøbere, udstillere, beslutningstagere og mediefolk kommer til at se den store ”Hey Google”-reklame køre forbi på et eller andet tidspunkt. Som Engadget skriver, har Google også lavet deres egen pavilion dedikeret til assistenten ude foran messehallerne.

Om Google kan gøre for Assistant, hvad Amazon gjorde for Alexa på sidste års messe, finder vi ud af i de kommende dage.

 

Følg CES i Las Vegas på recordere.dk

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.