Ny DR-undersøgelse viser at vi i høj grad går efter at streame det vi kender.
DR Medieforskning har lavet undersøgelse blandt 884 medlemmer af DR Panelet, som samtidig også er brugere af DRTV streaming.
Den viser at dem der streamer DRTV i høj grad går efter indhold de allerede kender.
“Selv om valgmulighederne er mangedoblet, og underholdningsansvaret nu i endnu højere grad ligger hos seerne selv, er mennesket bag ikke grundlæggende forandret. Mennesker er vanedyr, og vores hjerner er kodet til at finde genveje. Vores undersøgelse viser da også, at folk i høj grad går efter det indhold, de kender i forvejen”, konkluderer medieforskerne Mette Birk og Uffe Høy Svenningsen fra DR Medieforskning i rapporten ’Medieudviklingen 2017’.
Humør har betydning
I undersøgelsen har de spurgt folk, hvilke kriterier, der typisk er vigtige for dem, når de skal finde nye programmer og blive inspireret på DR TV.
Her er de hyppigste svar, at man typisk vælger et program, som man følger fast eller tidligere har fulgt, et program, der passer til ens humør eller en udsendelse, der tilhører en bestemt genre.
Andre igen vælger programmer, der minder om andre udsendelser, de godt kan lide. Endelig vælger mange også programmer med værter og deltagere, som de finder sympatiske og interessante.
Hvis der ikke er mere indhold af det, man kender og har tillid til, baserer seerne altså i høj grad deres valg ud fra hvilket humør, de er i. Endelig har anbefalinger fra venner og bekendte også meget at skulle sige, når der skal vælges programmer på DRTV.
Fakta: De 10 mest sete nye danske programserier på DRTV i 2017 Streamede du noget det nye på DRTV i 2017? Listen her er de mest seete af de nye programmer. 1. Gina Jaqueline – en sugardaters fortælling, 332.000 seere Kilde: DR (Seertallene er et estimat baseret på Gemius Stream og Adobe Analytics) |