Forside * Nyheder

Disneys ansætter Apple- og Samsung-veteran til deres streamingtjeneste

-

Nu begynder vi at se konturerne af, hvad Disney har af planer for deres kommende streamingtjeneste.

Ud over at trække sig ud af Netflix og sætte prisen lavere end sidstnævnte, hvilket begge var ting, Disneys CEO Bob Iger nævnte i forbindelse med en regnskabsfremlæggelse, ved vi nu, hvem der skal stå i spidsen for tjenesten.

Annonce:

Disney har hyret Kevin Swint til at stå for tjenesten. Hans baggrund må siges at være temmelig passende. Han har nemlig tidligere været i front for film-delen af iTunes og blev siden ansat af Samsung til at lancere deres Milk-tjeneste. Milk var en musikstreaming-tjeneste, der kørte på Samsung-enheder, og som skulle have været udvidet til video på et tidspunkt.

Swint har altså både erfaringer med devices og indhold, hvilket Disney får brug for, når de giver sig i kast med tjenesten, der er planlagt til at starte om et års tid.

Disney har endnu ikke givet tjenesten et navn, men den har hjemme i BAMtech Media, et firma, der oprindelligt udviklede streamingteknologi til online-dækning af baseball i USA, men som siden fik sit eget liv.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.