Forside * Nyheder

Trådløs strøm opnår myndighedernes godkendelse i USA

-

Nikola Tesla ville have været stolt.

Annonce:

Tesla eksperimenterede i slutningen af 1800-tallet med at sende elektricitet gennem luften, sådan at flere mennesker kunne få strøm til hjemmet, uden at der skulle trækkes dyre kabler. Men han kunne ikke få strømmen til at være stabil nok.

Det problem lader nu til at være løst. Silicon Valley-firmaet Energous har fået de amerikanske telemyndigheder FCCs godkendelse til deres trådløse oplader WattUp.

Der er imidlertid ikke tale om en trådløs oplader af typen, vi kender fra smartphones, hvor telefonen skal være i fysisk kontakt med f.eks. en ladeplade. Der er tale om helt kontaktfri opladning gennem luften.

Den WattUp-enhed, der er blevet godkendt kan oplade f.eks. en computer eller en smartphone med en strømmodtager tilsluttet op til en meter væk. Det foregår ved at strømmen omformes til radiosignaler, der så modtages og laves om til strøm igen ad modtager-enheden. Energous har dog også prototyper med meget længere rækkevidde.

Energous forventer at vise teknologien frem til CES i januar.

Energous er ikke de eneste spillere i markedet, i september dukkede Pi-systemet op, der består af en lampeskærms-lignende enhed, man kan sætte på et bord og så lader den enheder op i dens umiddelbare nærhed. Pi bruger induktion gennem resonans, og rækkevidden er derfor noget mindre, omkring 20 centimeter. Pi er dog stadig på vej gennem godkendelses- og lanceringsprocessen.

 

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.