Forside * Featured

Samsung og Amazon begynder streaming i HDR10+

-

De, der har været tidligt ude med Dankortet og har købt et Samsung-tv med HDR10+ får nu noget at putte på skærmen.

Samsung har indledt et samarbejde med Amazon, der fra i morgen vil tilbyde over 100 tv-serier og film, der understøtter HDR10+-standarden, skriver den koreanske nyhedstjeneste Yonhap.

Annonce:

Det er ifølge Samsung første gang, HDR10+ bliver tilgængelig på en streamingtjeneste.

HDR10+ er Samsungs egen HDR-standard, der understøttes i QLED- og nyere 4K/UHD-modeller. Det er en åben standard, som Samsung annoncerede i april, og som der forventes at blive gjort endnu mere ud af til januar under CES. Som The Verge noterer sig, så er det den femte HDR-standard, der lige nu florerer på fladskærme.

HDR10+ kan bl.a. bruge videoernes metadata, der fortæller noget om lyssætningen i billedet, til dynamisk at indstille lysstyrken på skærmen med det formål at optimere farvedynamikken endnu mere.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.