På Snapdragon Tech Summit har Qualcomm i dag annonceret deres nye flagskibsprocessor. Snapdragon 845 som man forventer kommer til at ligge i de fleste Android top-modeller næste år.
En af de første Android-modeller man forventer der bliver præsenteret med Snapdragon 845 er Samsung Galaxy S9.
Snapdragon 845 vil være en octa-core chip, med fire 3. generation Kryo kerner baseret på ARM Cortex-A75, og fire kerner baseret på Cortex-A53. På den grafiske side, vil GPU chipsettet være Adreno 630, som skulle give fantastisk performance på AR og VR.
Qualcomm har også optimeret strømforbruget yderligere, så man skulle få endnu flere timer ud af sine smartphone. Designet er baseret på 10nm fabrikering, ligesom dette års Snapdragon 835.
Det har taget tre år at udvikle Snapdragon 845, og Qualcomm’s direktør for mobile-business Alex Katouzian fortæller, at chippen indeholder milliarder af transistorer og meget kode.
Hvis vi er heldige, får vi allerede Snapdragon 845 at se på CES 2018 i Las Vegas, hvor recordere.dk som altid stiller med redaktionen i alle haller og de store pressekonferencer.