Forside * Featured

Nye USB-opladere til væggen

-

Nu fås der nye USB-opladere til LK-serien af stikkontakter og afbrydere.

Et alternativ til dockingstationer og løse opladere, til de mange gadgets, telefoner og tablets der oplades via USB, er at få installeret opladere i væggen istedet.

Annonce:

Der findes allerede kombinerede stikkontakter med en USB-udgang i det retangulære format, og nu er Schneider Electric udkommet med et nyt dobbelt USB-udtag der passer ind i en standard kvadratisk dåse fra LK.

Modulerne passer til serierne LK FUGA og LK OPUS 66.

“Vi ser et behov i markedet for have mere end en enhed til opladning samtidig. Derfor har vi udviklet denne nye indsats med to USB-udtag”, fortæller produktchef Mark Bitsch fra Schneider Electric Danmark, som er ansvarlig for LK-sortimentet.

 

Lader med op til 2,1A

De to USB-udgange deles om en samlet ladekapacitet på 2100 mA (10,5 Watt).

Hvis kun det ene af de to udtag er i brug, sørger opladeren automatisk for at lade med den fulde kapacitet.

I LK FUGA-design fås det dobbelte USB-udtag som komplet indsats i hvid, og i lysegrå, koksgrå og hvid ved bestilling af “nøgen” indsats og afdækning i den ønskede farve.

I LK OPUS 66-design fås udtaget i hvid, lysegrå og koksgrå – alle leveret som komplet indsats med afdækning.

 

Pris og tilgængelighed

De nye USB-opladere er klar til salg i butikker og hos elektrikere nu, og prisen ventes at ligge omkring 500 kr. inkl. afdækning.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.