Forside * Fokus

Ny lov fjerner gebyrer på betalingskort

-
Fra nytår forsvinder gebyrene på de fleste betalinger med kreditkort. Her Dankortet der allerede er gebyrfrit for forbrugerne. Foto: Nets

Fra nytår forsvinder forbrugernes gebyrer på de mest almindelige betalingskort.

Fra 1. januar 2018 forsvinder forbruger-gebyrerne ved brug af betalingskort, og det betyder nye tider for betalingsmarkedet i Danmark. Det skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Det betyder at der ikke længere er er risiko for at det bliver dyrere at handle med et internationalt kreditkort i butikkerne, ligesom de elektroniske betalingstjenester – som Apple Pay – vil kunne benyttes til betaling uden at der pålægges gebyr på købet.

Annonce:

 

Både i butik og på net

“Med de nye betalingsregler forsvinder forbrugernes gebyrer på betalingskort. Det betyder, at forbrugerne med fordel kan overveje, hvilket kort eller hvilken mobilløsning de vælger at betale med. Der kan være bonusser, kreditter og rabatter at hente alt efter betalingsform”, fortæller kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Michael Høg Riis og tilføjer:

“De nye regler betyder generelt, at det bliver nemmere for forbrugerne at gennemskue, hvad varen koster, fordi der ikke længere kommer et kortgebyr oven i prisen”.

De nye regler gælder for såvel fysiske butikker som netbutikker.

 

Der er undtagelser

For firmakort og enkelte særlige korttyper såsom f.eks. American Express og Diners Club kan der fortsat være kortgebyrer.

Kort som American Express og Diners Club er ikke kreditkort i traditionel forstand, for de indgår direkte aftaler med både forbrugeren og forretningen om brug af kortet. Dermed er de ikke omfattet af reglerne for interbankgebyrer og forbuddet mod opkrævning af gebyrer.

Den nye betalingslov træder i kraft den 1. januar 2018.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.