Forside * Featured

HbbTV 2 er klar til den virtuelle tv-boks

-
Foto: Shutterstock.com

Flyt tv-boksen i skyen. HbbTV er nu klar med specifikationerne til den virtuelle tv-boks.

Snart kan det være slut med de fysiske tv-bokse. HbbTV 2 gør det muligt at flytte ‘tv-boksen’ i skyen – altså gøre den til en virtuel tjeneste på nettet.

Inden du nu tænker, kan man ikke allerede det med apps? Jo, til dels, men HbbTV kan gøre det mere enkelt og brugervenligt.

Annonce:

HbbTV kalder det selv en ‘Virtual Set Top Box’, og med HbbTV 2 bliver det muligt at TV’et kan starte med det tv-univers som tv-distributøren stiller til rådighed.

Teknisk set leverer tv-distributøren en ‘Operator Application’ (OpApp) som HbbTV så genkender som en ‘virtuel tv-boks’. Den applikation kan bringes til at starte op automatisk når TV’et tændes.

Eksempelvis kan kunder på YouSee lade TV’et starte op som var det en YouSee boks med adgang til deres underholdningsunivers, men det hele sker i TV’et og på den bagvedliggende portal ude på nettet.

Som det kan laves med apps i dag, men som en mere integreret tv-oplevelse, der kan erstatte TV-apparaternes eget smart tv.

Den nye udgave af HbbTV kan benyttes på alle tv-distributioner, om det er antenne, kabel, satellit eller IP TV (tv via netværk).

Der går nok noget tid endnu inden vi ser de første løsninger, for det kræver også TV-apparater der understøtter det nye HbbTV 2, og det er de specifikationer som først lige er frigivet nu.

Men fremtidens tv-distrbutør vil nok supplere de fysiske bokse med de virtuelle, hvor der i samspil med optagelser i skyen (cloud record) kan skabes samme tv-oplevelse blot med streaming fremfor tv-kabler.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.