Forside * Featured

Apple bekræfter: Slidt iPhone-batteri sløver hastigheden

-
Foto: shutterstock.com / recordere.dk

Apple bekræfter nu at gamle sløve batterier i iPhones påvirker hastigheden negativt.

Det hele begyndte med at brugere på forummet Reddit bemærkede at hastigheden gik ned på ældre iPhones, og at det så ud til at være forbundet med alder og slid på batteriet.

En udvikler fra performance-måleren Geekbench, John Poole, har jævnligt målt hastigheder på hans iPhone 6s og iPhone 7 og kunne konstantere at bestemte opdateringer af iOS (10.2.1 og 11.2.0) påvirkede hastigheden.

Annonce:

Den første 10.2.1 introducerede en neddrosling af CPU-hastighed for at undgå periodisk nedlukning af telefonerne, fejl som de kæmpede med dengang.

Den anden 11.2.0 introducerer en tilsvarende neddrosling af CPU-hastighed, men denne gang på basis af batteriets kapacitet. Det giver en bedre batteritid, men har den sideeffekt at er batteriet gammelt og nedslidt, så kører telefonen neddroslet i længere perioder.

Nu bekræfter Apple, ifølge The Verge, at det er sådan det virker. Når batteriet slides over tid er der risiko for at det påvirker iPhones hastighed.

Flere tror måske derefter at det er tid til at skifte telefonen med en ny og hurtigere, når det at få udskiftet batteriet med et frisk måske kan gøre underværker. Ihvertfald hvis der er iOS 11.2.0 eller nyere installeret på telefonen.

Twitterbruger @sam_siruomu fortæller at hans iPhone 6 gik fra 600 Mhz i CPU-hastighed til 1.400 Mhz da han ofrede et nyt batteri.

 

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.