Googles første Pixel-telefon var blandt de mest anmelderroste telefoner sidste år. Med Pixel 2 har Google endnu engang indtaget de fleste anmelderes førsteplads, når det gælder smartphone-kameraer. Men er det nok til at gøre Pixel 2 XL interessant for smartphone-fans, der er villige til at hente den hjem fra udlandet?
Det er altid irriterende, når en af de store tech-giganter går udenom Danmark i forbindelse med lanceringen af et nyt produkt.
Men det er måske særligt irriterende, når der er tale om en smartphone, hvis kamera bliver kåret som verdens bedste, når firmaets telefoner tidligere har været tilgængelige i Danmark, og når der er tale om en telefon med en ”ren” Android-version ombord.
Sådan er det med Googles Pixel-serie. Hvor forgængerne i Nexus-serien kunne bestilles hjem til Danmark, skal du gøre en hel del krumspring for at få fat i en Pixel, og det gælder naturligvis også for de nyeste i serien, Pixel 2 og Pixel 2 XL.
Men eftersom undertegnede er bosiddende i USA, har jeg mulighed for at købe en af Googles telefoner for at finde ud af, hvad det præcist er, du går glip af som dansk smartphone-kunde. Jeg kan afsløre, at du ikke går glip af ret meget – og slet ikke til den pris.
Design og udformning
Jeg valgte at anmelde Pixel 2 XL. Når valget faldt på den største af de to telefoner skyldes det ikke så meget skærmstørrelsen alene, men primært designet.
Bortset fra størrelsen på skærmen og batteriet er de to telefoner helt ens i følge Google, men Pixel 2 er simpelthen så kedeligt designet, at jeg hellere ville gå efter en telefon, der i det mindste så appellerende ud.
Desuden er Pixel 2 XL den eneste af de to, der nogenlunde følger den kantløse trend, som stort set alle producenter følger lige nu.
Hvor Pixel 2 har kanter, der minder om, hvordan smartphones så ud for to-tre år siden, ligger Pixel 2 XL mere i forlængelse af f.eks. flagskibstelefoner fra Samsung, LG og nu også Huawei, hvor kanterne er reduceret til smalle bræmmer i toppen og bunden.
Ligesom disse eksempler er den ikke helt kantløs , og har måske endda lidt mere kant i toppen end de andre. Men til gengæld er skærmen krænget ud over kanten på en måde, der får den til at se glat og strømlinet ud. På afstand.
Det ændrer sig, når du samler telefonen op. Det første, der slog mig, da jeg tog telefonen op af æsken var dens plastikagtige karakter.
Det her er en smartphone i den dyre ende, så jeg var overrasket over, at den føltes som en billig bambus-telefon fra en eller anden ukendt producent i østen.
For at være helt præcis, så kan man næsten forveksle den med de plastik-dummies, der ofte er udstillet i telebutikkerne i stedet for de rigtige telefoner.
Det skyldes primært overfladematerialet, samt at Pixel XL 2 er ret let. Den vejer kun 175 gram, selvom der sidder et 3520 mAh-batteri i den og en skærm på seks tommer.
Den føles simpelthen lettere end den burde, når den har den størrelse, den har (157,9 x 76,7 x 7,9 mm), som til sammenligning er lige under fem millimeter lavere i højden end Samsungs Note 8.
Det er nok en smagssag, hvor let, man gerne vil have sin smartphone, men i det her tilfælde bidrager det til en følelse af, at telefonen er noget billigt skrammel – ene og alene, fordi vægten akkompagneres af et overflademateriale, der i min optik er et skidt valg.
Pixel 2 XL er nemlig slet ikke lavet i plastik, som man ellers er ret forvisset om, når man får den i hånden. Den er skam lavet med den samme kombination af aluminium og Gorilla-glas, som de fleste andre smartphones er idag.
Men Google har valgt at belægge aluminum’et på ryggen og siderne med et slags nopret materiale, der gør telefonen mindre glat.
Det gode er, at den modsat iPhone X og Essential PH-1 ikke glider ned ad bordet og ud af lommen på den måde. Men det materiale minder altså om plastik, og det gør det ikke bedre, at de øverste 3-4 centimeter af smartphonens ryg rent faktisk er lavet af noget, der umiskendeligt minder om plastik. Samlet set virker det altså ikke som en smartphone, man har lyst til at betale så høj en pris for.
Lyd og navigation
Resten af designet er holdt ganske minimalistisk. Der er power- og volumen-knapper på den højre side samt en fingeraftrykslæser/touch-knap der sidder bagpå og kan nås ganske komfortabelt.
Bagpå er der også et lille kamerabump til hovedkameraet og der sidder et USB-C-stik i bunden. Google har altså også valgt at stikke en kniv i det klassiske hovedtelefonstik og dermed bidrage til det kollektive mord på denne standard.
Der er to højttalere, der spiller i stereo på fronten, placeret i top- og bund-kanten. Disse spiller ret højt, taget i betragtning, at der ikke er ret meget krop at skabe ræsonans i.
Men lydkvaliteten er naturligvis ikke fantastisk, og man gider ikke høre musik på den måde i ret lang tid ad gangen. Til spil er det dog udmærket.
A propos musiklytning, så er der næsten ingen forskel at spore, når man lytter til musik via Bluetooth og gennem den medfølgende USB-C-til-minijack-adapter. Og det er altså ikke en god ting.
Det vidner om, at Google ikke har gjort ret meget ud af DAC’en i Pixel 2 XL. Lyden er lukket og mangler spændvidde, akkurat, som når man lytter via Bluetooth med den kompression og de båndbredde-begrænsninger, det medfører.
Endelig skal det nævnes, at Google har valgt at inkludere den samme klemme-teknologi, som man finder i HTC U11. Det er den, hvor man kan klemme siderne af telefonen for at aktivere en eller anden funktion.
Desværre har Google valgt at dedikere denne funktion til aktivering af Google Assistant, hvilket man lige så godt kan gøre ved at sige ”Okay, Google”.
Som erfarne smartphone-nørder blandt læserne måske allerede har regnet ud, betyder det, at assistenten temmelig ofte bliver aktiveret nede i ens lomme, når man enten flytter på telefonen, hiver den op, eller blot løfter den op fra et bord.
Selv på den indstilling, der kræver det hårdeste tryk for at aktivere funktionen, blev Google Assistant konstant aktiveret ved et uheld i denne test. Og det er altså rigtig irriterende.
Hvis Google havde gjort det muligt at sætte klemme-funktionen til at aktivere noget andet, havde det sikkert været brugbart. Men lige nu er den funktion ubrugelig.
Skærmen
Kantløse smartphones er mere end blot en design-gimmick. Der er absolut en praktisk side af sagen, nemlig det faktum, at kantløse telefoner udnytter hele fronten på smartphonen, og at du dermed får mere skærm uden at telefonen bliver større. Skærmen på Pixel 2 XL er imidlertid noget af en skuffelse.
Skærmen er virkelig Pixel 2 XLs smertensbarn. Ud over, at der har været en del tekniske problemer med skærmen, som Google nu siger, der har løst via software-opdateringer, så skulle skærmen være mere sårbar overfor burn-in end OLED-skærme normalt er.
Skærmen er en P-OLED-skærm af samme type, som der sidder i LGs V30-model, men i sidstnævnte er den implementeret meget bedre.
Det første indtryk, man får af skærmen (selv efter Googles seneste opdateringer) er at den er ret mørk i det og at farverne er noget mere matte end hos konkurrenterne.
På Samsungs telefoner er farver og lysstyrke naturligvis skruet helt i vejret, og iPhone X har formentlig den højeste lysstyrke på en skærm p.t.
Havde Pixel 2 XL-skærmen ydet den middelstandard, som de andre var bedre end, kunne man kalde det acceptabelt. Men den er faktisk under standarden, vil jeg sige. Ude i solskinnet har skærmen svært ved at følge med, selv på den højeste indstilling, og lige meget hvad man gør, så virker farverne bare døde i det.
Det værste er dog, at selv efter softwareopdateringerne (Google har dog lovet, at der er flere på vej), har skærmen et temmeligt stort problem med betragtningsvinkler.
De fleste OLED-skærme mister lidt af farvekvaliteten, når man ikke kigger lige direkte på dem. Men Pixel XL 2-skærmen mister sin farvenøjagtighed og får en blå tone over det hele, så snart man blot vipper den et par grader op og ned eller til siderne. Det er en fejl, der ikke burde findes i en smartphone til den pris.
Jeg har ikke det rigtige udstyr til at måle lysstyrke og farvenøjagtighed, men det har Android Authority til gengæld. Deres målinger bekræfter nogenlunde min oplevelse rent teknisk.
Kameraerne
Der er ingen tvivl om, at rockstjerne-funktionen i Pixel 2 XL (og i Pixel-serien generelt) er kameraerne.
Kamerahardwaren er i sig selv i ret høj kvalitet, men dertil kommer, at Googles AI-software er i stand til at gøre billederne endnu bedre, både når de tages og efterfølgende.
Mange af disse funktioner er dog en del af Android og af Googles foto-apps, som erfaringsmæssigt dukker op i andre Android-smartphones med tiden.
Så det store spørgsmål er naturligvis, i hvor høj grad, man behøver købe en Pixel 2 XL for at opnå nogenlunde det samme resultat.
Overordnet set lever Pixel 2 XLs kameraer op til hypen. Selv med alle indstillinger på auto tager hovedkameraet (12,2 MP, f/1.8) afsindigt flotte billeder med en excorbitant farvegengivelse.
Sammenligner man med iPhone X’ kamera er billederne en anelse mere gyldne i det, når alt står til automatiske indstillinger, men det ændrer ikke på, at både farver og detaljegrad i billederne popper ud af skærmen på en måde, man ikke ser i ret mange andre smartphones.
Som Google også har lovet, er Pixel 2 XL-hovedkameraet ret godt til billeder i mørke. Det sidste skyldes blandt andet, at Google kombinerer optisk billedstabilisering med softwaredrevet billedstabilisering, leveret af Googles AI-software.
Det giver en billedstabilisering, der er højere end på andre kameraer, hvilket betyder, at billeder taget med lang lukketid ikke bliver lige så rystede. Og det giver altså bedre billeder taget i mørke.
Men det giver også mulighed for at tage meget bedre video.
Hovedkameraet på Pixel 2 XL kan tage 4K-video, der kan tåle ret meget rysteri uden at det påvirker optagelsen.
Her har Googles telefoner umiskendeligt en fordel. Læg f.eks. mærke til, hvor stabile, panoreringerne er i videoen herunder. Så robot-agtige er undertegnedes hænder ikke.
Det, der adskiller kameraerne på Pixel 2 XL fra konkurrenterne, er at frontkameraet (8 MP, f/2.4) er næsten lige så godt som hovedkameraet, eller i hvert fald er bedre end mange af konkurrenternes frontkameraer.
Der er ikke optisk billedstabilisering, men mange af de andre funktioner, der findes på hovedkameraet, kan også bruges her.
Det gælder blandt andet Portrait mode, hvilket er en fordel, hvis man gerne vil tage selfies, der ser ud som om, de er taget af en rigtig fotograf.
Desværre fungerer Googles Portrait mode automatisk, og det er svært selv at komme til at bestemme, hvad man gerne vil sætte i fokus og hvad man gerne vil gøre sløret i baggrunden. Hvor andre smartphones bruger to kameraer til at opnå denne effekt, klarer Google det med et enkelt, men det betyder altså, at man mister lidt af kontrollen, hvilket er irriterende.
En anden billed-baseret funktion, der foreløbig kun kan findes på Pixel-serien er Google Lens. Det er Googles billedgenkendelses-teknologi, der analyserer objekter i billedet og derefter bruger Google-søgninger til at give dig informationer om dem.
Det blev demonstreret til stor jubel på Google I/O-konferencen tilbage i maj, men er stadig ikke fuldt implementeret på den måde, Google har lovet.
Man skulle kunne pege på noget med kameraet og få det identificeret, men foreløbig virker det kun med billeder, der allerede er taget, og med ganske få kategorier af genstande.
Som man kan se på billedet herover var Google Lens i stand til at genkende undertegnedes bil i garagen og selv relativt obskure bøger af småkendte akademikere, men et billede af Los Angeles’ skyline blev primært identificeret som ”tag”, fordi der var en bid af et tag i forgrunden på billedet. Og det var da også lidt sjovt, at Lens ikke kunne genkende iPhone X, men i stedet identificerede den som en iPad.
Lens er altså ikke specielt brugbar endnu. Men hvis du i forvejen har tålmodighed nok til at vente på at funktionen bliver brugbar, har du formentlig også tålmodighed til at vente på, at det bliver en standardfunktion i Android. Med andre ord er det altså ikke derfor, du skal købe en Pixel 2 XL.
Når det gælder kamera-funktionerne i det hele taget, er det svært at se, hvorfor man skulle vælge en Pixel 2 XL alene af denne årsag. Jovist, kameraerne er formentlig de bedste på markedet lige nu, men som iPhone X-testen, jeg lavede for nylig, også viste, så er forskellene virkelig nede i marginalerne.
Hvis du køber en flagskibs-smartphone fra en af de store producenter i dag, får du et kamera, der leverer langt højere kvalitet, end de fleste mennesker har brug for.
Det er nærmest undtagelsen, hvis du ikke gør, og det kan bedre betale sig at kigge efter anmeldelser, hvor de advarer mod kameraet i en bestemt smartphone, hvis kamerafunktionen er vigtig for dig, og du gerne vil vide, hvad du skal undgå.
Hvis de indbyggede kamera-apps ikke er tilfredsstillende, er der nu så mange tredjeparts-apps med semiprofessionelle indstillingsmuligheder, at du nærmest skal være professionel og sammenligne med DSLR-kameraer for at mene, at et smartphone-kamera ikke er godt nok. Og så vil Pixel 2 XL-kameraet formentlig heller ikke være godt nok.
Med andre ord: Ja, Pixel 2 XL-kameraet er fremragende og sandsynligvis bedre end alle konkurrenternes kameraer. Men forskellen er ikke stor nok til at skulle gå på kompromis med resten af smartphonens funktioner.
CPU og ydelse
Rent ydelsesmæssigt er Google Pixel 2 XL rimelig middelagtig.
Den er, som rigtig mange andre Android-smartphones i 2017, baseret på Qualcomms Snapdragon 835-chipset med 4GB RAM.
Fordi den kører med Googles egen, ”rene” Android-version, er navigationen som lyn og torden. Telefonen responderer lynhurtigt på tryk, åbning af apps og så videre.
Men når man måler på den via Geekbench 4, viser det sig, at den ikke er specielt meget hurtigere end så mange andre i dens klasse.
Med en Geekbench 4-score på 6305 for multi-core og 1910 for single-core, ligger den lige under Samsungs tilsvarende smartphone, Note 8, der typisk ligger omkring 6700 og 2000, hvis den er konfigureret med Samsungs egen Exynos-processor.
Note 8 kan dog også fås med den samme konfiguration som Pixel 2 XL, og ikke så overraskende ligger Geekbench-scoren for denne konfiguration lige omkring Pixel 2 XLs score. Essential PH-1 har også denne konfiguration, og dens score ligger også lige omkring Pixel 2 XLs score. Man vinder altså ikke noget CPU-mæssigt ved at gå efter Googles egen smartphone.
Jeg bemærkede ikke noget usædvanligt i forhold til trådløs rækkevidde, såvel Bluetooth, Wifi og LTE-forbindelser fungerede som forventet, hvilket også betød en fin samtalekvalitet.
Batteriet ligger som nævnt indledningsvist i den høje ende, når det gælder ydelse. Hvis du virkelig vil, kan du strække de 3520 mAh til flere dage, men det kræver, at du bruger telefonen mindre end normalt og dropper alle baggrundsaktiviteter, såsom opdatering af e-mail og sociale medier.
Med et nogenlunde normalt forbrug kunne jeg strække batteriet til lige over halvanden dag. Med andre ord skal du gøre rigtig meget for at få batteriet til at gå død, før dagen er omme.
Konklusion
Der er i virkeligheden kun to grunde til at købe en Pixel 2 XL: Kameraet og batteriet. Og selv, hvis du virkelig kun går op i disse to ting, er der næsten lige så gode alternativer at få til billigere penge.
For prisen er netop problemet med Pixel 2 XL. Hvis du vælger at køre ned over grænsen for at købe den i Tyskland, skal du af med minimum 939 Euro for 64GB-versionen – eller lige omkring 7.000 kroner.
For de penge kan du købe en Samsung Note 8, der slår Pixel 2 XL på stort set alle punkter undtagen kameraet, der dog kommer ret tæt på. Du behøver ikke gå på kompromis med designet, den halvlunkne skærm, irriterende fejlaktiveringer af Google Assistant og så videre.
Eller du kan spare 1000 kroner og købe en Huawei Mate 10 Pro, der ifølge vores test også slår Pixel 2 XL med flere længder på alt andet end kameraet. Her får du endda et større batteri, dobbeltkamera og dual-sim oven i. Med Huawei’en får du ikke trådløs opladning, men det gør du heller ikke med Pixel 2 XL, hvilket man egentlig burde kunne forvente til den pris.
Med al den kritik, der allerede er kommet af Google Pixel 2 og Pixel 2 XL, er Google formentlig klar over, at deres opfølger til den populære og anmelderroste Pixel er noget af en ommer. Det er også konklusionen på denne anmeldelse.
Det gode er naturligvis, at man som dansk smartphone-fan ikke behøver at føle, at man er gået glip af noget.
Pris og tilgængelighed
Googles Pixel 2 telefoner er ikke officielt til salg i Danmark endnu, men handles flere steder som (dyrere) parallelimport.
