Den nye Xbox One X blev sendt på markedet med en fejl i Blu-ray-afspilningen. Microsoft er på vej med et fix.
Microsoft sendte den nye konsol Xbox One X på gaden i sidste uge, men der gik ikke længe inden der indløb rapporter om problemer med Blu-ray-delen.
Flere spottede at sortniveauet var forkert når der blev afspillet en Blu-ray film med HDR (High Dynamic Range).
Afspilleren hævede sortniveauet, så det der skulle have været det sorteste sort, istedet var lidt gråt at se på.
Nu er Xbox Vice President Mike Ybarra ude på Twitter og fortælle at Microsoft frigiver en patch indenfor få dage, og undskylder at Xbox One X blev sendt på gaden med sådan en fejl.
Xbox One X users – Blu-Ray specific fixes coming very soon to correct raised black levels w/HDR movies, etc. Few days away. #Xbox
— Mike Ybarra (@Qwik) November 13, 2017
Annonce: