DVB-organisationen færdiggør DVB-UHD med HDR og HFR, og opdaterer 2 andre standarder.
DVB Steering Board (SB) afsluttede deres 87. møde med at godkende den endelige DVB-standard til broadcast af UHD TV.
DVB UHD-1 hedder nyheden. Det er den standard der kan benyttes til at udsende 4K UHD TV, og der manglede at blive færdigbehandlet nogle ting.
Men nu er den klar, komplet med specifikationer for udsendelse af UHD TV med HDR (High Dynamic Range), HFR (Higher Frame Rates) og NGA (Next Generation Audio).
HDR forbedrer kontrasten og giver mulighed for flere synlige detaljer i de mørke og de lyse områder af billederne.
HFR giver mulighed for at udsende TV med højere billedfrekvens end de gængse 50 Hz og 60 Hz.
NGA understøtter lyd der kan være objektbaseret (som Atmos) og ‘audio schemes’ der kan variere fra scene til scene.
Annonce: