Forside * Nyheder

Intelligent ringeklokke til 640.000 kroner

-

Firmaet Ring har succes med deres intelligente ringeklokker, der både kan inkorporere kameraer, alarmer og meget andet.

Men hvis man nu har alt for mange penge og måske tilmed har lidt dårlig smag, kan man nu købe en Ring-ringeklokke til 100.000 dollar – eller cirka 640.000 kroner før danske skatter og afgifter.

Annonce:

Modellen hedder Elite Crown Jewel og der er kun lavet 10 af dem. Disse sælges i stormagasinet Selfridges i London, så hvis du overvejer at tage til London for at gå på juleshopping, kan du jo passende impulskøbe denne version af Elite-dørklokken med indbygget kamera.

Den har 2077 safirer og 40 diamanter placeret på en frontplade lavet i 18 karats guld, som er designet af den Los Angeles-baserede designer Bijan.

For at det ikke skal være fuldkommen overdrevet luksusforbrug det hele, går hele overskuddet af salget til britiske organisationer der arbejder for at bekæmpe kriminalitet gennem sociale indsatser.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.