Forside * Nyheder

Disney i forhandlinger om at købe Fox

-

Der sker fusioner og opkøb af filmstudier hele tiden. Men den her ville være en af de større.

Angiveligt har 21st Century Fox været i forhandlinger om at sælge de fleste af deres medie-aktiver til Disney.

Annonce:

21st Century Fox er navnet på den hovedvirksomhed, der under mediemogulen Rupert Murdochs styring indeholder undervirksomheder som det legendariske filmstudie 20th Century Fox, samt de tilknyttede underholdnings-tv-kanaler som f.eks. FX og National Geographic TV. FX er p.t. hjemsted for populære serier som ‘The Americans’, ‘Archer’, ‘The Strain’ og ‘American Horror Story’.

Virksomheden ejer også en af de fire, store, nationale broadcast-kanaler i USA, Fox. Den kan Disney dog ikke købe, for Disney ejer allerede ABC, der er en anden af disse fire kanaler. I følge amerikansk lovgivning skal de nationale kanaler ejes af separate virksomheder. På samme måde ville Disney formentlig ikke kunne købe Fox Sports, da de allerede ejer ESPN, og det ville skabe et monopol.

Interessant er det dog, at den højreorienterede Fox News-kanal kunne komme på Disney-hænder. Disney er kendt for, trods sin størrelse, at læne sig mere mod venstre rent politisk, og Fox News har længe været anset for bl.a. at være Rupert Murdochs personlige, politiske talerør.

21st Century Fox ejer også Sky-kanalerne, der i givet fald også ville få Mickey Mouse-ører på, hvis handelen gik igennem.

Lige nu ser forhandlingerne, der er blevet rapporteret om af CNBC, ikke ud til at være igang lige nu. Forhandlingerne har angiveligt været startet og stoppet over længere tid, så de kan lige så godt falde endeligt igennem som blive til noget.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.