Forside * Fokus

Britisk blindtest kårer det bedste OLED TV

-
Dette billede er ikke fra den aktuelle shootout. Foto: recordere.dk

Er der forskel på OLED TV, og hvis ja: Hvilket foretrækkes i en blindtest? Sony, Panasonic, Philips eller LG?

En britisk shootout imellem fire af tidens OLED TV viser at der er forskelle på kvaliteten, også selvom alle TV er kalibreret ens.

28 engagerede medlemmer fra AVForums mødte op i London Film Museum, til en sceance arrangeret af Philips. Her skulle de bedømme de fire OLED TV:

Annonce:
  • LG 55C7
  • Panasonic TX-55EZ952 (modellen hedder EZ950 i Danmark)
  • Philips 55POS9002
  • Sony KD-55A1

Sammenligningen blev arrangeret som en ‘blind’ shootout. Dvs. der blev kun brugt 55″ OLED TV, og de blev stillet op på en række side om side og indstillet til samme højde. Alt det udenom selve skærmen blev dækket til, så de fremstod som fire anonyme displays.

De brugere der bedømte de fire TV kendte dem kun som TV A, TV B, TV C og TV D.

 

Sammenligningen

De fire TV blev kalibereret af AVForums selv. ISF/Cinema-indstillingerne blev kalibreret til D65 / Rec.709, ligesom peak brightness blev indstillet til samme niveau på alle 4 TV. Alt omkring billedprocessering og frame interpolering blev slået fra.

Så de 4 TV var indstillingsmæssigt næsten “nøgne” til den første sammenligning, mens i anden sammenligning fik de lov at få al processering på i dynamisk/vivid mode.

Til at begynde med blev der testet farvenøjagtighed, skarphed, støjreduktion, bevægelse og kontrast, med matriale Philips havde medbragt på en mediaserver. Derefter blev der afspillet Netflix via en Xbox One S (Venner i HD, The Black List og Breaking Bad i UHD).

Derefter blev der spillet Blu-ray via en Panasonic UB900 Ultra HD Blu-ray-afspiller. Her så de klip fra Passengers, Planet Earth II, The Revenant samt HDR demoindhold leveret af LG.

 

Resultaterne

AVForums havde ikke forventet nogen forskelle i første test, hvor alle OLED TV var ens kalibreret og alt billedbehandling frakoblet, men sådan blev de fire TV vægtet:

  • TV C (Philips 9002) – 33%
  • TV D (LG C7) – 22%
  • De er lige gode – 21%
  • TV A (Sony A1) – 16%
  • TV B (Panasonic EZ952) – 8%

Det overraskede især AVForums at Panasonic scorede så lavt.

I anden runde blev der testet med de Vivid/Dynamic modes som TV’ene kommer med. Her scorede de:

  • TV C (Philips 9002) – 68%
  • TV B (Panasonic EZ952) – 14%
  • TV A (Sony A1) – 7%
  • De er lige gode – 6%
  • TV D (LG C7) – 5%

Panasonic var ifølge AVForums det TV med den mest præcise farvegengivelse fra fabrikken, og det var der flere som kunne lide her i anden runde. Men 2 ud af 3 af AVForums entusiaster foretrak billedgengivelsen fra Philips.

Så Philips 55POS9002 OLED TV blev testvinder i denne blindtest.

 

Priser

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.