Amazon vil lave en tv-serie om ‘Ringenes Herre’ efter inspiration fra hitserien ‘Game of Thrones’
Amazon har skelet til HBOs hitserie ‘Game of Thrones’ i deres jagt efter nyt indhold til deres satsning i egen streamingtjeneste ‘Prime Video’.
Lige nu er der forhandlinger mellem Amazon og Warner Bros. Television, om at omdanne J.R.R. Tolkiens ‘Ringenes Herre’-bøger (Lord of the Rings) til en tv-serie. Det skriver Variety.
Endnu er der ingen aftale på plads, men ifølge Varietys oplysninger har producenten og Tolkiens rettighedshavere købt en serie baseret på hobitter, troldmænd og krigere baseret på de populære bøger.
Hverken Warner Bros. eller Amazon har ønsket at kommentere på forhandlingerne overfor Variety.
Hvis det måtte lykkedes Amazon at erhverve rettighederne bliver det i konkurrence med flere af de øvrige store på markedet.
Magasinet Deadline fortæller at Tolkiens rettighedshavere også har en føler ude hos både Netflix og HBO. Så må vi se hvem der måtte bide på og lave tv-serien baseret på ‘Ringenes Herre’-bøgerne.