De hjemlige tv-distributører har indledt, hvad der formentlig er branchens hidtil dyreste og mest gennemgribende omstillingsproces.
På få år skal den traditionelle forretning med fokus på salg af tv i små og store pakker omstilles til et marked, hvor tv-pakker, enkeltkanaler, filmleje og serietjenester bliver samlet i ét og samme digitale underholdningsunivers.
”Den udvikling, vi er midt i nu, er en lige så stor omstilling for måden, vi ser tv og underholdning på, som introduktionen af mobiltelefonen var for vores talekommunikation,” siger tv-direktør Jacob Mortensen, YouSee.
Streaming tager magten
YouSee, Stofa og Waoo, som i alt har over to millioner tv-kunder, taler om investeringer i to- og trecifrede millionbeløb nu og i de kommende år i udvikling og drift af streamingplatforme. Waoos administrerende direktør Jørgen Steensgaard siger, at streaming i dag udgør omkring halvdelen af Waoos årlige investeringer og 30-40 pct. af selskabets årlige driftsudgifter.
”Vi er gået fra en investering på 0 kr. for fem år siden til ca. 50 pct. af Waoo’s samlede investering i dag, og jeg forventer, det vil stige til 75 pct. over de næste fem år. Driftsomkostninger til streaming udgør 30-40 pct. af driftsbudgettet i dag og forventes over de næste fem år at stige til 60-70 pct. af driftsbudgettet,” siger Jørgen Stensgaard.
Kæmpe teknisk udfordring
Udfordringen for tv-distributørerne er, at deres kunder i hastigt voksende omfang har fået smag for selv at vælge tid og sted for, hvornår de vil se tv eller film. Det betyder, at distributørerne ikke længere kan nøjes med at opbygge og vedligeholde netværk, som blot kan levere de samme flow tv-kanaler i HD-kvalitet til alle.
”Vi skal som tv-distributører omfavne og udvikle en helt ny teknologi på helt andre platforme og med en markant større kompleksitet, end da vi kun sendte et lineært tv-signal ud,” siger Jacob Mortensen, YouSee.
I dag vil kunderne stå frit til at kunne vælge mellem f.eks. et nyt afsnit af Game of Thrones fra HBO Nordic, dumpe ind midt i TV 2s nyhedsudsendelse og starte den forfra eller se et afsnit af Matador fra DRs arkiv. Og kunden forventer, at billederne begynder at flyde inden for få sekunder og i samme høje kvalitet, som de er vant til fra tv-pakkerne.
”Tidligere skulle vi levere de samme 100 tv-kanaler til alle kunder i én strøm. Nu skal vi levere de samme 100 kanaler i alle mulige afarter, og på flere og flere platforme. Uden at være specifik vil jeg sige, at der er tale om investeringer i et stort tocifret millionbeløb,” siger produktdirektør Martin Dalgaard-Lassen, SE Stofa.
Store krav til kapacitet
Mange forbinder streaming med amerikanske udbydere som Netflix og HBO, men faktisk lancerede de hjemlige tv-distributørerne deres første streaming-tilbud flere år før, Netflix og HBO kom til landet. I begyndelsen var det dog forholdsvis få kunder, der benyttede sig af tjenesterne. I kølvandet på lanceringen af de amerikanske tjenester har et stigende antal forbrugere fået smag for at se tv ondemand.
Den helt afgørende forskel mellem traditionel tv-distribution og streaming er, at med streaming får hver eneste kunde sin egen individuelle datastrøm. Så i stedet for at sende det samme tv-signal til 500.000 kunder, skal man teoretisk være i stand til at sende 500.000 unikke datastrømme.
Ved store tv-begivender som en fodboldkamp kan det give udfordringer. De fleste kunder vil stadig foretrække at se kampen på hjemmets fladskærm, men en del vil være i en situation, hvor de vælger at streame i stedet, og det kan sætte systemerne under pres. For nylig valgte YouSee eksempelvis at begrænse adgangen til visse ondemand-tjenester midlertidigt for at sikre tilstrækkelig kapacitet til de kunder, der ville se landskampen mellem Danmark og Armenien som streaming.
Som det udtrykkes af Waoos administrerende direktør Jørgen Stensgaard:
”Kapacitetsbehovet er styret af antallet af kunder, som på samme tid finder det interessant at streame – modsat flow TV, hvor kapacitetsbehovet er konstant og upåvirket af antallet af kunder, som ser programmet. Det betyder, at kapaciteten til at streame til mange kunder skal være tilstede og monitoreres tæt ved peak belastning.”
Kamp om rettigheder
Udvikling af streamingløsninger er ikke kun et spørgsmål om teknologi men også om rettigheder. Selv om tv-distributørerne altid har betalt for retten til at distribuere tv til danskerne gennem f.eks. kabelnet eller via satellit, omfatter dette ikke automatisk retten til også at sende tv-signalet som streaming via internettet.
Forhandlingerne mellem distributørerne og rettighedsorganisationen CopyDan har ført til, at der er blevet introduceret et nyt begreb kaldet digitale rettigheder. Det betyder, at hvis en distributør ønsker at tilbyde kunderne at se en tv-kanal som streaming, skal der betales særskilt for dette. Og hvis kunden også ønsker at have mulighed for at se tv-signalet tidsforskudt, f.eks. med en StartForfra-funktion eller bare at lade signalet gå via en chromecast-enhed, udløser det yderligere rettighedsbetaling.
”De danske tv-distributører var blandt de første i Europa til at lancere streaming-tilbud, men den største udfordring har hele tiden været at få forhandlet de digitale rettigheder på plads. Det tager typisk halve eller hele år, og det koster ekstra at sende tv-indhold ud på to måder, selv om det er til samme forbruger,” siger Laila Kelp Rasmussen, BFE, der er brancheorganisation for tv-distributørerne.
Hun fortsætter:
”Som det er i dag, agerer vi i et rettighedsregime, som er udtænkt i en analog tidsalder. Forbrugerne tager det for givet, at de kan se deres yndlingsserie som catch-up, men de forventer ikke, at det gør deres tv-pakke dyrere. Prisen på rettighederne udgør i dag en stadigt voksende andel af distributørernes samlede udgifter, og denne udvikling er uholdbar – især fordi nye aktører i markedet ikke betaler for digitale rettigheder. Vi ser frem til, hvilke løsningsforslag Finansieringsudvalget under Kulturministeriet byder ind med i november, når de aflægger deres rapport om fremtiden for dansk digitalt indhold.”
