Hvis du ikke kan få nok af Netflix/Marvel-samarbejdet, så er der godt nyt.
I kølvandet på Daredevil, Jessica Jones, Luke Cage, Iron Fist og dem alle til sammen i ’The Defenders’, kommer der nu en serie om The Punisher.
Som fans af ’Daredevil’-serien vil vide, så dukkede The Punisher op i anden sæson af førstnævnte serie, men har naturligvis været en kendt Marvel-figur før det. Han har også været portrætteret flere gange på film før, bl.a. af skuespilleren Thomas Jane.
Men nu får Netflix-udgaven af ham altså sin egen serie, og alle afsnittene lander 17. november.
Hvis du ikke skulle have set ham i ’Daredevil’, så spilles han af Jon Bernthal, der er kendt som værende en del af det oprindelige ’The Walking Dead’-hold.
Som Engadget gør opmærksom på, så får filmen premiere samme dag som ’Justice League’-filmen kommer i amerikanske biografer. Det er altså gode tider at være superhelte-fan i.
https://www.youtube.com/watch?v=OMW_dPtm7Bo