’Stranger Things’-manien kører for fuld skrue efter premieren på sæson to i fredags.
Således kan man nu købe et skin pack til Minecraft, der bringer ’Stranger Things’-universet ind i det ultrapopulære spil. Hovedpersonerne i serien figurerer som en enkelt Minecraft-karakter.
Minecraft er naturligvis allermest populær hos den aldersgruppe, som ’Stranger Things’ også handler om, men serien ses måske nok allermest af dem, som kan huske firserne. For dem er er der også nyt, sjovt fan-merchandise, der dog kan være svært at få fat i her til lands.
USAs svar på Bilka hedder Target, og her har man udsendt en specialudgave af seriens første sæson…på VHS.
Eller rettere, sådan ser det ud. Der er rent faktisk tale om en Blu-ray/DVD-release, men indpakningen er en VHS-kassette, der nok skal få nostalgien frem hos dem, der mindes slidte papomslag og fedtplettede labels. Og idéen kommer muligvis fra dette projekt.
Hvis man er rigtig fan, kan det måske være forsøget værd at bestille den hjem via nettet fra USA.
https://www.youtube.com/watch?v=Vin5fjzjRww