Bilka har efterladt mange kunder vrede efter at have annulleret ordrer på billige iPhones.
Bilka er billige, men åbentbart ikke så billige.
Ihvertfald fandt en række kunder at tilbudet om at købe iPhone 8 64GB til kr. 4.323 var et særdeles godt tilbud (se normalpris), men nu vil Bilka ikke levere ordrene og kalder det en fejl.
Det er en butiks eget valg hvad varene prisssættes til, og her var et slagtilbud. Spar 29% stod der på hjemmesiden og det valgte flere kunder at takke ja til.
Men nu har Bilka annulleret alle ordrene med henvisning til at der stod en forkert pris i deres IT-system og at den pris var så lav at kunderne burde have set det som en fejl. Det skriver Ekstra Bladet.
I god eller ond tro?
Dermed mener butikskæden at de kunder der valgte at benytte tilbudet var i ond tro, for ellers skal de sælge til den annoncerede pris.
“Prisen på den pågældende telefon fremgik af vores hjemmeside til en usædvanlig lav pris”, lyder det fra Bilka til kunderne, der videre skriver:
“Beklageligvis har vores IT-systemet i går forårsaget nogle prisfejl på nogle ganske få varenumre”.
Så sagen handler om hvorvidt man er i ond tro, hvis man som her vælger et tilbud om at købe et elektronikprodukt med 29% rabat?
Her kan det dog også spille ind om der er købt en telefon eller om der er hamstret.
Undrende og vrede kunder
Reaktionen fra flere kunder er både undren og vrede, men fælles for dem er at der ingen forståelse er for at Bilka ikke vil stå ved deres tilbud.
Her er nogle af reaktionerne hentet fra Bilkas Facebook-side:
Bilka afviser
“Eftersom der har været tale om en åbenlys fejltagelse, som vores kunder efter vores opfattelse enten indså eller burde have indset, ser vi os ikke bundet af denne usædvanlige lave pris”, lyder det fra Bilka i den email hvor ordren annulleres. En mail som Ekstra Bladet har en kopi af.
I mailen fortæller Bilka også hvordan der kan klages over deres afgørelse og her henvises til forbrug.dk
Se også
Afsløring: Bilka solgte samme iPhone billigere blot 5 dage før prisfejl