Forside * Nyheder

YouSee: Fremtidens biler har indbygget internet

-

I samarbejde med Vodafone kan YouSee nu sende de første biler med indbygget WiFi ud på de danske landeveje. Allerede i 2020 forventer YouSee, at en kvart million danske biler har indbygget adgang til en WiFi-løsning fra YouSee.

Vi danskere er online det meste af dagen og vant til at have WiFi i huset, på vores arbejdsplads og når vi bor på hotel. Det er derfor oplagt, at internet nu også bliver integreret i bilen, og allerede fra denne uge triller de første nye biler ud på de danske landeveje med indbygget WiFi fra YouSee.

Annonce:

”Vi ser ind i en fremtid, hvor alle ting og dimser er forbundne, også kaldet Internet of Things, og hvor selvkørende biler sandsynligvis bliver en selvfølge. Nu tager vi første skridt på denne rejse og integrerer sammen med Vodafone internet i bilen. I første omgang bliver løsningen tilgængelig i dyrere Mercedes-modeller, men ambitionen er, at WiFi-løsningen fremover skal findes i alle slags biler, både store luksusbiler og små bybiler. Allerede i løbet af det næste halve år forventer vi, at Opel og Ford vil tilbyde YouSees indbyggede WiFi-løsning i deres biler,” fortæller Kasper Ørtvig, mobildirektør i YouSee.

Han forudser, at ca. 250.000 danske biler i 2020 vil have adgang til en indbygget WiFi-løsning fra YouSee, når de forlader fabrikken, og i flere europæiske lande er internet allerede standard i nye biler. Det er dog første gang, at danske biler nu får et indbygget WiFi hotspot og dermed overflødiggør mobile modems, adaptere eller løse simkort.

”I YouSee vil vi gerne udvide vores palette af integrerede løsninger og bringe kundernes underholdningsoplevelser op på et helt nyt niveau, uanset hvor de er på farten i EU. Derfor er jeg glad for, at vi sammen med Vodafone kan tilbyde en løsning, hvor danske biler via et indbygget simkort får adgang til Danmarks suverænt bedste 4G-netværk og Vodafones omfattende netværk i resten af Europa,” siger Kasper Ørtvig og fortsætter:

”Løsningen er både simpel og intuitiv. Bilen er 100 pct. klargjort med et indbygget simkort fra fabrikken, og derefter skal man blot via sin mobil købe en datapakke hos YouSee, der giver op til 10 brugere eller enheder mulighed for at logge sig på bilens WiFi. Alle biler er udstyret med en ekstern antenne, så man er sikret den bedst mulige forbindelse på både for- og bagsæde.”

 

Snart kan ungerne surfe igennem Europa

Internet i hele EU

Alle datapakker til bilen er forudbetalte, og det er derfor muligt at tilkøbe data, når behovet opstår, uden at være bundet af et abonnement. Når turen går til sommerhuset eller familien i den anden ende af landet, kan man altså let koble ungernes iPad på bilens internet, men også når turen går til Nordnorge eller Italien kan man bruge løs af bilens data.

”Jeg er selv far til fire og vant til, at mine børn råber på bedre dækning eller mere data fra tredje sæderække, når vi er på farten. Jeg – og det tror jeg gælder de fleste danske familier – glæder mig til, at det nu bliver nemmere at være online i bilen med indbygget WiFi-løsning, hvor alle kan streame musik og serier hele vejen ned gennem Europa samtidig, f.eks. når vi skal på skiferie. Samtidig slipper jeg for at bekymre mig om, hvor meget data, der er tilbage på mobilabonnementet, og bøvle med datadeling fra en enkelt mobil og dermed dræne batteriet,” siger Kasper Ørtvig.

Fakta
Det er muligt at købe tre forskellige datapakker til bilen. Alle pakker er forudbetalte og derfor uden binding og kan bruges i hele EU – uden databegrænsninger.

1 GB data, der kan bruges i 24 timer: 39 kr.
10 GB data, der kan bruges i 28 dage: 99 kr.
200 GB data, der kan bruges i 365 dage: 699 kr.

Internet in the Car vil til at begynde med være standard i alle Mercedes S-klasse modeller fra juli 2017 og frem samt i E-klasse modeller med Comand Online udstyr fra april 2016 og frem.

Løsningen vil løbende blive udbredt til flere bilmærker, og inden for det næste halve år forventer Yousee, at også Opel og Ford vil tilbyde løsningen.

Læs mere om ’internet in the car’ på yousee.dk/internetinthecar

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.