Forside * Nyheder

Telia får milliardbøde

-
Foto: recordere.dk

Teleselskabet Telia skal af med 6 mia. kroner i bøde og tilbagebetaling, for forsøg på bestikkelse.

Telia har indvilliget i at betale i alt 965,8 mio. dollars i bøde og tilbageføring af ulovlige fortjenester. Det skriver Ritzau.

Det sker efter at teleselskabet, med moderselskab i Sverige, var stævnet af myndigheder i USA, Sverige og Holland.

Annonce:

Telia opbyggede en lukrativ forretning ved at benytte bestikkelse i Usbekistan og andre dele af verden.

Coscom LLC, der var Telias usbekiske datterselskab, har sammen med Telia indrømmet mangeårig bestikkelse af en usbekisk regeringsembedsmand, med sammenlagt 331 mio.  dollars.

Udover bøde og tilbagebetaling bliver Telia tvunget til en ekstraordinær intern kontrol i samarbejde med USA’s justitsministerium.

Ca. halvdelen af de 6 mia. kroner er bøder.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.