Forside * Nyheder

Hjemmevideo i 4K er så 2016. Prøv med 6K i stedet

-

Panasonic var blandt de første, der puttede fullframe 4K-videooptagelse i deres digitale systemkameraer.

Det var i den populære Lumix GH4-model.

Annonce:

Nu er den serie imidlertid nået til GH5 (bill.), og den får nu en softwareopdatering, der vil få de fleste semiprofessionelle videografer til at spærre øjnene op.

GH5 kan nemlig nu optage video i 6K – og ikke bare lave 6K-”bursts” som kameraet kunne ved fødslen. Og hvad så, vil nogen formentlig sige – vi kan jo alligevel ikke afspille mere end 4K på vores tv-skærme?

Ikke desto mindre findes der nu monitorer, der kravler op mod de 6K, og at Panasonic overhovedet synes, det er interessant at lade folk optage i 6K-opløsning, siger noget om deres forventninger til markedet.

Måske bliver der alligevel snart behov for de der 8K-skærme, vi har set eksempler på ved forskelige messer i de sidste 5-6 år.

Opløsningen på GH5s 6K-video efter opdateringen er i øvrigt 4992 x 3774. Hvis du tænker ”Det er sguda 5K, ikke 6K”, så har du både ret og uret. Den 6K-opløsning, man kan kan opnå i GH5 nu, er nemlig anamorfisk 6K.

GH5 bruger næsten hele sin 20,3 megapixels sensor, og det giver et billede i 3:2-format med samme antal pixels som anamorfisk 6K (18,8 Megapixels), men blot med et anderledes pixel-layout. Men når man bruger anamorfiske linser, skulle resultatet altså blive det samme som med ”native” anamorfisk 6K.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.