Efter fem år med fokus på ”en god handel” vil Fullrate nu tilbage til grundstenen i sin DNA og generobre positionen som telebranchens tech-begejstrede WiFi-ekspert
Da Fullrate blev lanceret i 2005 var produkterne målrettet tech-begejstrede danskere, der ikke behøvede hjælp til f.eks. routeropsætning. De seneste år har teleselskabet i højere grad haft fokus på at give kunderne en god handel, men nu vender Fullrate tilbage til udgangspunktet og sætter 100 pct. fokus på WiFi-oplevelsen, tech-inspiration og tilpassede løsninger.
“Det er ikke længere nok at være billig udbyder af bredbånd, tv og mobiltelefoni. Vi er i et marked, der buldrer der ud af med nye devices, teknologier og muligheder, og vi vil gerne hjælpe vores kunder med at bruge og selv blive bedre til at udnytte de nye muligheder”, siger Lars Asger Petersen, adm. direktør i Fullrate.
Det er ikke taget ud af den blå luft, når Fullrate nu sætter fokus på WiFi-oplevelsen. Både tal fra supportlinjen og interviews med kunder har nemlig vist, at rigtig mange kunder har udfordringer med at få deres WiFi til at fungere optimalt.
“Vi kan se, at ca. en tredjedel af henvendelserne fra vores kunder drejer sig om udfordringer med WiFi. Vi er derfor gået i dybden med netop dette og spurgt vores kunder ind til, hvor stort problemet er, og hvad vi kan gøre for at løse det. Vi har altså taget udgangspunkt i vores kunders behov for få bedre styr på WiFi-oplevelsen, da vi udviklede vores nye koncept”, siger Fullrate-direktøren.
Den kommende tid vil teleselskabet derfor lancere en række nyheder, der netop skal løfte WiFi-oplevelsen og gøre livet lettere for de tech-begejstrede kunder.
“løbet af efteråret vil vi lancere en Wi-Fi Patrulje, nyt Wi-Fi udstyr og et helt nyt contentunivers på fullrate.dk. Vi har derudover en række andre produkter i støbeskeen, som alle skal imødekomme kundernes efterspørgsel om tilpassede løsninger, inspirere dem og gøre den digitale hverdag lettere for dem”, siger Lars Asger Petersen.
Erfarne og tech-begejstrede medarbejdere
Tech-interesserede kunder sætter høje krav til udstyr og vejledning, og det er derfor ikke nok for Fullrate at tilbyde én slags router til alle kunder. Der skal være løsninger tilpasset den enkeltes behov og tilbydes råd om tekniske detaljer, som sætter høje krav til medarbejdernes tekniske viden.
“Vi vil tilbyde vores kunder markedets bedste routere og den aller bedste support. Vores medarbejdere i teknisk support har i gennemsnit været hos os i over 3 år, og deres erfaring og begejstring for tech spiller en væsentlig rolle i vores nye position. Derfor uddanner vi kontinuerligt vores medarbejdere, så de møder markedets produkter og krav og har den viden, det kræver at være ekspert på WiFi-området”, siger Lars Asger Petersen.
Den nye position betyder også, at Fullrate skifter det discount-gule univers ud med et turkist, der bedre matcher ambitionen om at blive ’the good guy of WiFi’.