Forside * Fokus

Apple TV 4K understøtter ikke Googles 4K-codec

-

Apple TV 4K afspiller ikke indhold i 4K fra YouTube grundet manglende Google VP9 codec.

De første anmeldelser på nyheden Apple TV 4K er ankommet, og en ting som anmelderen på The Verge bemærkede, er at Apple fra fravalgt 4K fra Google.

Annonce:

Ligesom på MacOS og iOS så har Apple valgt ikke at understøtte Googles VP9 codec, som er nødvendig for at afspille 4K-indhold fra Googles streamingtjeneste YouTube.

Det betyder at YouTube på nyheden Apple TV 4K kun kører HD 1080P, selvom selve tjenesten ellers har en del indhold i 4K-kvalitet efterhånden.

Apple har valgt at fokusere rent på H.264 og HEVC (H.265), som de foretrukne formater, og så se bort fra at deres medieafspiller dermed begrænses i funktionalitet i forhold til en række konkurrenter på markedet.

Apple TV 4K sendes på gaden til de første kunder fredag.

Se også: 4K HDR film har fået sin egen sektion i iTunes.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.