En af de eneste rigtige overraskelser ved Apples seneste presse-event var, at 4K-film på iTunes kommer til at koste det samme som HD-film.
Det var tilsyneladende også overraskende for Amazon, der nu har sat prisen på deres 4K-film drastisk ned. I hvert fald i USA.
Vi har endnu ikke kunnet bekræfte, at dette er tilfældet i Danmark, men hvis du er dansk Amazon Video-bruger og har lagt mærke til prisfaldet, så giv endelig lyd i kommentarsporet herunder.
I USA er prisfaldet så drastisk, at visse film i 4K/UHD nu starter helt nede på 5 dollar. Det skal sammenlignes med, at den normale pris på Amazon før Apples prisdump kunne være helt oppe på 30 dollar for at købe en film til evigt eje i den høje kvalitet.
Nu ser den højeste pris ud til at være 19 dollar, hvilket lige er en enkelt dollar under, hvad Apple tilbyder deres 4K-film til.