Forside * Featured

Panasonic UHD recorder klar til Danmark

-
Panasonic DMR-UBC86 er en nordisk variant af denne UBC80 model.

Panasonic er nu klar med en 4K UHD Blu-ray og medieplayer med HDD recorder.

Panasonic er på vej ud på det danske marked med deres første UHD recorder.

Eller rettere: En 4K UHD afspiller med indbygget HD-recorder, der kan optage på harddisk og Blu-ray, ligesom optagelser fra harddisk senere kan brændes på Blu-ray.

Annonce:

Modellen kommer til at hedde DMR-UBC80, og det er en nordisk variant af model DMR-UBC80 som er på billederne her.

Den kan afspille 4K Ultra HD fra Blu-ray og fra 4K-streaming som f.eks. Netflix, og samtidig er det en harddisk-recorder for tv-signaler i HD (ingen UHD her).

Der er tunere for DVB-T2 (antenne-tv) og DVB-C (kabel-tv) og der kan optages to programmer samtidig (et fra hver tuner).

Afspilleren er Ultra HD Premium certificeret og understøtter HDR (High Dynamic Range) via HDR10 og HLG (HDR for tv).

Den kan også afspille medier fra USB, og der understøttes også audiocodecs som FLAC, ALAC, WAV og DSD – op til hi-res 192Khz.

Der understøttes Panasonic Miracast og DLNA for trådløs media.

 

Panasonic DMR-UBC86 er en nordisk variant af denne UBC80 model.
Panasonic DMR-UBC86 er en nordisk variant af denne UBC80 model.

 

Pris og tilgængelighed

Panasonic DMR-UBC86 kommer til at koste kr. 7.000,-

Den lander i de første danske butikker her i 2. halvdel af september.

 

Panasonic DMR-UBC86 tilslutninger

– HDMI udgang
– Digital coax udgang
– Antenne
– Ethernet
– 2 stk. CI slot (Common Interface)

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.