Forside * Nyheder

LG V30 får også ansigtsgenkendelse

-

”Knapper? Der, hvor vi skal hen, har vi ikke brug for knapper!”

Sådan kunne man godt fristes til at parafrasere Docs ord fra ’Tilbage til Fremtiden’, når man ser på den seneste dille inden for smartphones: Oplåsning via ansigtsgenkendelse.

Annonce:

Denne biometriske metode erstatter i stigende grad knapperne med indbyggede fingeraftrykslæsere, sådan som vi har kendt dem i årevis.

Nu springer LG også med på bølgen. De er begyndt at bygge hype op til lanceringen af deres V30-phablet, der bliver officielt afsløret 31. august.

På den kommer du til at kunne bruge både ansigts- og stemmegenkendelse til oplåsning og verificering af din identitet.

Dermed lægger LG sig i samme spor som landsmændene Samsung, der indførte ansigtsgenkendelse til oplåsning allerede sidste år med den berygtede Note 7. Note 8, der bliver afsløret 23. august, skulle kunne endnu mere. Og Apple rygtes at have erstattet Touch ID i Home-knappen med netop ansigtsgenkendelse.

Ud over ansigtsgenkendelse skulle V30 have den foreløbigt største blændeåbning i en smartphone på markedet i dag, og rygtes også at have den dedikerede DAC ombord, man fandt i visse modeller af forgængeren V20.

Endelig skulle den lille, ekstra skærm i toppen af V20 blive erstattet med en flydende bar på hovedskærmen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.