I denne klumme fremsætter skribenten sine ønsker til virtuelle assistenter, der endnu ikke helt er, hvor de skal være for at gøre livet lettere.
For ikke så længe siden overværede jeg et foredrag med Internet-pioneren og nu Chief Internet Evangelist hos Google, Vint Cerf.
Selv om han mest har beskæftiget sig med Internet gennem tiderne, har han i forskellige sammenhænge også arbejdet med kunstig intelligens – AI. Og eftersom snakken handlede om Internet of Things, der ofte er en kombination af de to, kunne han ikke undgå at komme ind på, hvor langt AI er nået.
Eller rettere, ikke er nået.
Vint mente, at AI står for ”Artificial Idiocy”, snarere end ”Artificial Intelligence”.
For ham er AI nemlig stadig på idiot-niveauet. Ikke sådan at forstå, at der ikke er blevet gjort store fremskridt over årene, når det gælder maskinlæring. Maskiner lærer naturligvis bedre end nogensinde før.
Men som Vint sagde det, så diskuterer vi for sjældent, hvad det er, de skal lære. Én ting er, at computere efterhånden har gode indlæringsevner. Sådan et apparat er de fleste af os mennesker også født med. Men vi har nøje udtænkt undervisningsplaner og sindrige, pædagogiske systemer for at lære børn nogle ganske bestemte egenskaber, mens de vokser op. Og så langt er vi tilsyneladende ikke nået med AI, mener Vint Cerf.
Han brugte nogle temmelig avancerede eksempler, men også nogle jordnære eksempler fra de virtuelle assistenter, han havde installeret til at styre IoT-udstyr i sit hjem – primært Google Assistant, naturligvis.
Det er noget, jeg selv har rodet en del med i det sidste års tid, og har haft en del sjov ud af, og Vint Cerfs foredrag har ligge i mit baghovede lige siden, jeg overværede det. I en tid, hvor mange medier tester de efterhånden mange virtuelle assistenter derude, har jeg tænkt over, hvad jeg egentlig mangler.
Der er tonsvis af funktioner hos Google Assistant, Siri, Cortana, Alexa, Bixby og alle de andre, der er smaddersmarte, og som kan få en gadgetnørds hjerte til at slå lidt hurtigere.
Første gang, man får lyset til at slukke ved blot at bede Amazon Echo-assistenten Alexa om det, gør man det lige fem-seks gange, fordi det simpelthen er for cool.
Skidt med, at der i årevis har fandtes lyskontakter, man kunne aktivere ved at klappe. De sidstnævnte er blot lavet til at blive aktiveret med en bestemt type lyd. Og nogle gange virker det som om, de virtuelle assistenter fungerer på samme måde. Hvilket jo ikke var meningen.
Jeg skal sige en helt bestemt frase, ”Alexa, turn off the light in the bedroom”, for få Alexa til at forstå, at den skal slukke lyset i den Philips Hue-zone, der hedder ”The Bedroom”.
Hvis jeg sagde ”Alexa, make my bedroom dark” ville den ikke kunne forstå det.
Når man på den måde skal bruge bestemte vendinger for at aktivere en bestemt funktion i assistenten, svarer det en lille smule til at spille gamle tekstbaserede Adventure-spil i firserne. Her nyttede det ikke noget at skrive ”Pick up the sword and look at it”. Man var nødt til at skrive ”Pick up sword” og så ”Examine sword” efterfølgende, fordi spillet kun forstod bestemte vendinger.
Mit ønske nummer ét til de virtuelle assistenter er derfor, at de begynder at forstå almindelig tale, sådan som producenterne lover, de kan. Det kan de altså stadig ikke.
Det hjælper på det, at såvel Alexa som Google Assistant og i et vist omfang, Cortana, er blevet bedre til at forstå sammenhænge.
Hvis jeg beder Alexa slukke lyset i soveværelset, og lige derefter beder den tænde det igen, ved den godt, at jeg taler om soveværelset, og jeg behøver faktisk ikke udspecificere dette. Men det virker stadig kun meget rudimentært – og langt fra i alle sammenhænge. Og det er måske netop mit andet fromme ønske til de virtuelle assistenter: Mere stabilitet.
Det skal både forstås som at jeg gerne vil kunne regne med, at assistenterne forstår sammenhænge altid – eller i hvert fald i de fleste tilfælde, snarere end de sjældne. Men det skal også forstås som stabilitet i en mere teknisk forstand.
På den mobile platform er assistenternes forståelsesevne nemlig som regel bundet op på ens mobilforbindelse. Hvis der er dårlig dækning, komprimeres lydfilen med ens stemmekommando nemlig til en grad, hvor serverne i skyen har svært ved at forstå, hvad man gerne vil. Hvis filen overhovedet kommer afsted i en fuldstændig form.
Mit tredje ønske handler om musik og lydbøger. Jeg har en Echo Dot installeret i min bil (min bil har indbygget Wifi), så jeg kan kommandere Alexa til at spille musik over anlægget fra Spotify. Hvis jeg taler tydeligt, og specificerer, om jeg vil høre en sang eller et helt album, plejer det faktisk at fungere ganske glimrende.
Men en enkelt ting, jeg ikke har kunnet få til at virke, er at få Alexa til at starte et album fra f.eks. track nummer 6 og så afspille resten af albummet. Måske har jeg bare ikke fundet de magiske ord endnu, men det er netop sådan et tilfælde, hvor Alexa bare burde kunne forstå det, hvis jeg sagde det med den formulering, jeg brugte ovenfor.
Især i bilen er det et problem, fordi Echo Dot’en får strøm fra USB og derfor slukker, når jeg slukker bilen. Har jeg lyttet til et halvt album med en eller anden kunstner, parkeret bilen og løbet et ærinde, kan jeg ikke samle albummet op, der hvor jeg er kommet til, når jeg er tilbage i bilen.
Det sjove er, at det virker med lydbøger i skyen. Alexa kan streame lydbøger fra Audible (begge kommer fra Amazon). Her kan serverne i skyen godt finde ud af at registrere, hvor jeg er nået til, da forbindelsen blev afbrudt. Men med musik går det ikke. Det er formentlig noget med integrationen mellem musik-apps som Spotify og Alexa, men det virker heller ikke med Amazons egen musiktjeneste.
Google Assistant kan dog nogle ting, der på det seneste har været meget hjælpsomme. Min lejlighed er under renovation, og jeg har derfor tilbragt en del tid i AirBnB-lejemål. Fordi lejemålet automatisk er registreret i min Google-kalender, dukker den også op på skærmen, når jeg sætter min Android-telefon til USB-stikket i min bil.
Det er Android Autos samarbejde med Google Assistant, der får det til at fungere. Det fede er, at jeg bare behøver at klikke på reminderen om at jeg har et AirBnB-ophold foran mig, så dukker Google Maps op og er klar til at vise mig vej derhen. Det er en lille ting, der dog gør tingene nemmere i dagligdagen.
Men det er dog en lidt for lille ting i forhold til de løfter, vi har fået fra producenterne om, hvad de virtuelle assistenter kan. De fire virtuelle assistenter, jeg lige nu har i min hverdag, Alexa, Siri, Google Assistant og Cortana, kan stadig ikke hitte ud af nogle helt fundamentale ting, der ville gøre mit liv nemmere.
GPS-påmindelser, hvor assistenten minder dig om at gøre noget, næste gang, du er et sted, blev allerede introduceret på Cortana for flere år siden. Men jeg har aldrig fået det til at virke på nogle af assistenterne.
Google Assistant indførte endelig for nylig, at man kunne indtale remindere, hvilket er praktisk for en glemsom person som mig. Jeg skal helst indføre en reminder, så snart behovet for den opstår, ellers glemmer jeg det.
Hvis jeg tænker ”Jeg skal lige huske, at…”, sidder tanken som regel kun i min hjerne i et par sekunder, før noget andet tager dens plads. Så i de sekunder har jeg behov for lynhurtigt at kunne knalde en reminder ind i min kalender, gerne med sin egen kalenderpost oven i.
Men det tager simpelthen for lang tid. Ud over, at jeg ofte skal gentage reminderen, fordi assistenten ikke lige har fanget de ord, jeg sagde, så skal jeg også fortælle den, hvornår eller hvor, den skal minde mig om det, om påmindelsen skal gentages, og en masse andre ting.
Jeg har behov for bare at kunne trykke på en knap, eller sige ”Ok, Google”, ”Hey Siri”, ”Hey Cortana”, eller ”Alexa” og så følge op med ”Mind mig om at jeg skal fylde benzin på bilen”. Og så videre i teksten. Assistenten burde lære relativt hurtigt, hvornår, jeg har behov for at blive mindet om det, eller også bør jeg kunne indstille en standardindstilling for dette, som bare altid bliver brugt.
Hvis en virtuel assistent virkelig skal være brugbar, skal den også kunne være proaktiv, som en rigtig, levende, menneskelig personlig assistent ville være det.
Den skulle kunne kigge i min kalender og sige ”Jeg kan se, du har ekstra tid på fredag eftermiddag. Det er tre uger siden, du har været til frisøren. Skal jeg bestille en tid?”. Det sidste kommer nok til at ske som et samarbejde mellem chatbots og AI’er i fremtiden. Men jeg ville sagtens kunne leve med selv at ringe til frisøren, hvis jeg får en sådan besked fra assistenten.
Endnu bedre ville det være, hvis assistenten kunne kigge på min aftaler, og hvor de finder sted, og fortælle mig, hvis den gennemsnitlige trafik i området på det tidspunkt gør det umuligt at nå fra det ene sted til det andet i tide, f.eks. Den slags er blevet lovet af både Google og Microsoft i evigheder, men det virker altså stadig ikke for mig.
Det kan godt være, jeg simpelthen ikke har sat min assistenter godt nok op. Det kan også være, jeg bare ikke bruger kalenderen godt nok, og der ikke er givet de rigtige tilladelser til assistenterne. Men skal jo ikke være mit problem at finde ud af det. Hvis assistenterne virkelig skal være hjælpsomme, skal de jo selv komme op og fortælle mig, hvis de kan noget, jeg ikke udnytter.
Ofte får jeg en besked fra Google Assistant, der hedder ”Det kan jeg ikke finde ud af endnu”. Nåmen, er du så ikke sød at fortælle mig, når du KAN finde ud af det? Eller om der er annonceret noget fra din producent om, at det er på vej? Eller om der er en indstilling, jeg kan pille ved, der kan få det til at virke?
Der er lang vej endnu, før de virtuelle assistenter for alvor kommer til at lette mit liv, ud over at starte musik på Spotify og sætte en destination i Google Maps med stemmen. Potentialet er der, men jeg synes, at producenterne har sat os nogle ting i udsigt, der virker som om, de er langt væk.
Og nogle ting virker så oplagte, at de burde være nemme at indføre. Hvorfor kan jeg f.eks. ikke bare sætte Alexa til at læse et dokument op, jeg har lagt op i en Amazon-folder? Eller tilsvarende med Google Assistant og Google Drive? Eller Siri med iCloud eller Cortana med OneDrive? Hvorfor kan jeg ikke bede en af assistenterne læse artiklerne på en nyhedswebsite op automatisk, mens jeg er i bad eller kører bil?
En helt simpel ting, der måske ikke er helt så nødvendig, er bare at tilfredsstille min pæne opdragelse. Når jeg har bedt Alexa om at give mig en vejrudsigt eller noget andet, byder min opdragelse mig at sige ”Tak”. Hvor svært kan det være at få Alexa, nu hvor assistenten angiveligt forstår sammenhænge bedre, at sige ”Selv tak”?
Jeg regner med, at det bare bliver indført på et eller andet tidspunkt, hvorefter jeg får mit livs forskrækkelse, når det høflige svar på mit udtryk for taknemmelighed lyder ud i rummet.
