Forside * Featured

Kaz Hirai ser ud til at have reddet Sony

-
Foto: Jordiferrer

Sonys strategi til at vende flere års nedtur ved at droppe firmaets traditionelt av-fokuserede tilgang ser ud til at virke.

Den populære og imødekommende topchef Kaz Hirari lancerede ved sin ansættelse for fem år siden en strategi, der skar ind til benet og skruede op for tre områder, Hirai mente var Sonys styrker: Kamera-teknologi, underholdning og den mobile platform.

Satsningen har nu vendt lykken for Sony som koncern. Det viser selskabets seneste regnskabsfremlæggelse, hvor firmaet ifølge Bloomberg har fremlagt et overskud på cirka 9 milliarder kroner for regnskabsårets første kvartal, der er kalenderårets andet kvartal. Salg på tværs af koncernen er steget 15%.

Annonce:

Når det gælder kamerateknologien, har Sony stor succes, men allermest i form af komponentsalg. Bloomberg anslår, at der nu sidder Sony-kameraer i mere end halvdelen af alle smartphones i hele verden.

Også underholdnings-delen går godt. Sonys filmselskab, Sony Pictures, havde et stort hit med ’Spider-Man: Homecoming’, og selvom overskuddet på spil er faldet næsten 60 procent i kvartalet, har firmaet stadig et overskud på spildivisionen. Det store fald skal også ses i forhold til at det gigantiske hit ’Uncharted 4’ efterhånden har mistet pusten rent salgsmæssigt. Dertil kommer, at Sony lige nu pumper flere penge i udviklingen af deres næste konsol, mens indtægterne fra PS4 ligger stabilt.

Endelig er der mobilfronten. Sony er ikke at finde i toppen blandt smartphone-markedets største sællerter, men mobil-divisionen tjener alligevel penge. Det skyldes angiveligt en strategi, hvor man har skåret ned på omkostningerne og bruger mindre på forskning i innovation.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.