Fairytell er en ny bogtjeneste på nettet målrettet børnene.
Når app’en Fairytell går i luften 1. september 2017, på smartphone og tablet, bliver det med mere end 500 kendte og klassiske titler for aldersgruppen 0-10 år.
Bag den nye “bog-streaming” til børnene står Henriette Høj Gharib, der fik ideen til at skabe et digitalt og eventyrligt univers for børn, hvor de trygt kan gå på opdagelse blandt alle deres yndlingsbøger.
”Vi voksne er relativ tro mod opfattelsen af, hvad en bog er. Sådan har børn det ikke i dag. Den gode historie kan ses, læses eller lyttes til”, fortæller Henriette Høj Gharib, og fortsætter:
”Der er en masse forskning, der understøtter, at desto tidligere børn får interesse for læsning, desto bedre klarer de sig”.
Fairytell er bygget op i et sjovt og eventyrligt univers, hvor barnet trygt kan gå op opdagelse i Fairytell-træets krone. Enten alene eller sammen med en forælder.
Pippi Langstrømpe, Rasmus Klump, Alfons Åberg og Mimbo Jimbo er blandt de mange populære figurer, som bliver tilgængelige hos Fairytell. Børn kan opleve bøgerne via både lyd og tekst, og kan dermed også få støtte til at lære at læse.
Fairytell vil også tilbyde kendte børnebøger, som ikke har kunnet opleves digitalt før.
Pris og tilgængelighed
Fairytell koster kr. 59/måned.
Er tilgængelig fra 1. september 2017.