Forside * Nyheder

Apple og Hollywood slås om prisen på 4K-film på Apple TV

-

Hvad vil du give for at downloade eller streame en film i 4K?

Nu, hvor rygterne er begyndt at rotere ekstra hurtigt om en ny Apple TV med 4K-opløsning, begynder rygterne om Apples diskussioner med Hollywood også at sprede sig.

Annonce:

Wall Street Journal har talt med kilder, der mener, at Hollywood og Apple ikke kan blive enige om, hvad 4K-film skal koste, når de bliver tilgængelige på en 4K-understøttende Apple TV-boks.

Apple vil angiveligt gerne tage 20 dollar for en film, der downloades til evigt eje, mens Hollywood-selskaberne gerne vil have mellem fem eller ti dollar mere. Altså cirka 120-130 kroner mod 150 eller 180 kroner, omregnet.

Apple prøver at presse prisen i forhold til, hvad den slags normalt har kostet. Ifølge Engadget har tjenester som Vudu i flere år solgt 4K/UHD-film for netop 25-30 dollar, altså den pris, som Hollywood-studierne gerne vil have.

Om Apple lykkes med at tvinge Hollywood i knæ, finder vi formentlig ud af snart, for 12. september vil den nye Apple TV angiveligt blive vist frem.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.