Forside * Featured

Millionkup: Bande stjal iPhones fra kørende lastbil

-
Rumænsk politivideo viser et kupforsøg i 2012 hvor lignende teknik benyttes.

Bande mistænkt for at have stjæle iPhones for over 3,7 mio. Kuppet skete mens fragtbilen kørte på motorvejen.

Fem rumænere er blevet arresteret i Holland mistænkt for at stjæle iPhones til en værdi af 500.000 euro, svarende til over 3,7 mio. kroner.

Banden mistænkes for at have benyttet den teknik som hollandske medier kalder ‘den rumænske metode’.

Annonce:

Her kører tyvene i ly af nattens mørke op bag en kørende lastbil og hægter deres bil fast til lastbilen. Herefter kravler et par stunt-tyve ud gennem bilens soltag, og mens den ene tyv arbejder med at få låsen op til lastrummet, så holdes han fast i benene af medhjælperen.

Alt dette sker mens bilerne kører i fart på motorvejen, og chaufføren er intetanende om hvad der foregår omme ved lastrummet.

Når tyvene er kommet ind i lastrummet, så flyttes pakker over i bilen bagved, hvor de modtages ind gennem soltaget.

Videoen herunder, som rumænsk politi skød fra en helikopter i maj måned 2012, viser et kupforsøg hvor den teknik benyttes.

 

 

Det hollandske nyhedsmedie ED skriver at de biler som benyttes til denne type kup typisk er modificeret og har en skridsikker måtte på kølerhjelmen.

Den rumænske metode blev første gang set anvendt i Tyskland i 2008 og Belgien har været vidne til tilsvarende kup. Ind imellem benytter banderne ligefrem en vinkelsliber til at åbne ind til “godterne”.

“Lastbilen kørte uden stop fra A til B, og alligevel var telefonerne væk ved ankomsten”, fortæller talsmand Ed Kraszewski fra det hollandske politi, og han fortsætter:

“Så det må være sket på denne måde, og nu har vi endelig beviser med varevognen og kosterne”.

På adressen, hvor de 5 mænd blev anholdt, fandt politiet både kasser med iPhones og den varevogn som menes at have været anvendt til kuppet.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.