Forside * Nyheder

LG sprøjter yderligere 45,5 mia. kroner i OLED

-

LGs OLED-paneler er populære.

Der er faktisk så meget efterspørgsel på dem fra både tv- og smartphone-producenter, at LG nu ser sig nødsaget til at investere flere penge i deres udviklingsafdeling og produktionsfaciliteter.

Annonce:

Hele 7,8 trillioner Won – svarende til cirka 45,5 mia. kroner – skal over tre år investeres i LGs OLED-produktion. Heraf skal lige over en tredjedel bruges på udviklingen af nye, større OLED-paneler, mens to tredjedele vil blive investeret i udviklingen af en nyt type bøjelige skærme.

Disse investeringer er dog ikke kun til udvikling, men også til produktion af de nye typer OLED-paneler, hvilket skal foregå i Paju, nordvest for Seoul. Det skriver det koreanske nyhedsbureau Yon Hap.

En øget produktion skulle naturligvis gerne bringe prisen ned på OLED-skærme, men det er værd at notere sig, at hovedparten af pengene investeres i bøjelige paneler. Det vidner om, at vi stadig er på vej mod en fremtid med smartphones, hvor skærme kan indtage anderledes former end dem, vi kender i dag.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.