Forside * Fokus

IMAX sparker 3D ud på sidelinjen

-
IMAX København (Fisketorvet). Foto: recordere.dk

Der kommer færre premierer på 3D-film i IMAX-biograferne. Biografgængerne efterspørger 2D.

Nu er 3D også på retur i biograferne, ihvertfald hos IMAX der i Danmark er repræsenteret gennem CinemaxX med to biografer i hhv. København og Aarhus.

IMAX fortæller at deres kunder nu foretrækker at se film i klassisk 2D – uden briller.

Annonce:

“Consumers Have Shown a Strong Preference”, lød det fra Greg Foster, CEO i IMAX Entertainment, ved den seneste fremlæggelse af koncernens regnskabstal.

 

Fremover bliver der færre film at bruge 3D-briller til i IMAX. Foto: recordere.dk

 

Skærer ned på 3D-filmene

Derfor er tiden nu kommet til at skære ned på 3D-filmene i IMAX-biograferne.

Senest har IMAX set en stor interesse for at se Christopher Nolan’s drama Dunkirk, der foregår i forbindelse med 2. verdenskrig.

Den film blev skudt på IMAX-kameraer og omkring 1/4 af indtægterne fra premiereweekenden kom ind via IMAX-biograferne. Dunkirk er ikke produceret i 3D.

“It’s worth noting ‘Dunkirk’ was showing exclusively in 2-D, which consumers have shown a strong preference for”, lød det fra Greg Foster, og han fortsatte:

“We’re looking forward to playing fewer 3-D versions of films and more 2-D versions”.

‘Blade Runner 2049’ vil også blive vist i 2D i IMAX-biograferne når den har premiere til oktober.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.