Forside * Nyheder

Euroman opruster på ‘tech’-stof

-
Euroman ryster posen med ‘tech’-stof. Grafik: recordere.dk

Euroman tager nu mere ‘tech’-stof ind som en fast del af magasinet.

Magasinet Euroman er ved at ryste posen med indhold, og det betyder en nedtoning af politik til fordel for mere kultur og teknologi.

På ‘tech’-stoffet vil magasinet dykke mere ned i de teknologiske emner der interesserer læserne.

Annonce:

“Hidtil har vi begrænset området til at være guides til nye gadgets. Fremover vil vi i stedet gå ind journalistisk og dække tech langt mere udførligt”, fortæller chefredaktør Karl Erik Stougaard til MediaWatch, og fortsætter:

“Det vil blive til adskillige sider i magasinet dedikeret til tech-stoffet. Enten som faste sider eller som interviews med iværksættere og investorer, journalistisk afdækning af de problematikker, som teknologien fører med sig i det moderne liv osv.”

Tech skal fremover ses som en nøgledel af magasinet. Alle former for tech, lyder det fra chefredaktøren.

“Det er en ændring, hvor man kan sige, at Euroman i en periode har været kendetegnet ved de lidt mere bløde emner og et fokus på mode og livsstil. Nu vil vi gerne ramme vores læsere endnu bedre i deres hverdag”, slutter han overfor MediaWatch.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.